Enzymer er et centralt emne i biokemiundervisning. Det forudsætter og anvender grundlæggende viden inden for og kompetencer i kemi og matematik. Artiklen undersøger hvilke forståelsesvanskeligheder og udfordringer der er knyttet til dette område, såvel som virtuelle øvelsers potentiale i denne kontekst.
I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Rektor for Tornbjerg Gymnasium Carsten gør i denne analyse status over fagene matematik, fysik og kemi i det almene gymnasium, 5 år efter gymnasiereformen.
Artiklen fremlægger resultater af en undersøgelse af undervisningens påvirkning af elevernes motivation. Gennem 1 år med tværfaglig kemi- og bilogiundervisning er eleverne blevet observeret, interviewet og har udfyldt spørgeskemaer. Valgfrihed, samarbejde og tilhørsforhold fremhæves som betydningsfulde for elevernes motivation
Christian Thune Jacobsens kommentar til Carsten Clausens artikel “Gymnasiereformen – 5 år senere”, som blev bragt i MONA 2010 (3).
Vibeke Axelsen gymmnasielærer ved Egå gymnasium, kommenterer her Carsten Claussens analyser “Gymnasiereformen – 5 år senere”, som blev bragt i MONA 2010, 3.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Teksten af John Dewey er den første af en række “klassiske” artikler inden for det matematik- og naturfagsdidaktiske felt, bragt i MONA.
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Artiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.
Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.
Rapporten undersøger hvordan hf-kurserne har udmøntet to nye regelsæt: læreplanen for den nye naturvidenskabelige faggruppe der består af fagene kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen der stiller krav om procedurer for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Artiklen behandler gymnasiereformens formål og vurderer om den er en passende redskab til at håndtere en mængde udfordringer. Fysikfaget anvendes som eksempel og de didaktiske udfordringer naturfagslærerne står overfor evalueres.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Artiklen stiller spørgsmålstegn ved om gymnasiereformen kan sikre en hensigtsmæssig introduktion til både naturvidenskabelige metoder og forskningens nye resultater.
Hvordan bør vi anskue problemer i naturfagsundervisningen? Artiklen argumenterer for et perspektiv der sammenkæder tre distinkte niveauer: Mikroniveau, dvs. i den enkelte time, meso-niveau, dvs. i en skole/organisationssammenhæng, og makroniveau – i et samfundsmæssigt perspektiv
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).