I interviewet fortæller forskerne Tina Høegh og Marie Ryberg om den svære tværfaglighed, som efter 2005-reformens krav om øget fagligt samspil har været en stor udfordring for både lærere og elever.
På baggrund af en analyse og vurdering af didaktiske udfordringerne, der opstår for AT-faget, har rapportens forfattere udviklet en videnskabelig basismodel, som kan danne ramme for elevernes AT-projekter. Formålet med den videnskabelige basismodel er at konkretisere den videnskabelige metode for eleverne.
Artiklen stiller spørgsmålet, hvorvidt man kan oversætte eller rekontekstualisere et fagdidaktisk koncept fra en fagdidaktik til en anden. Dette er en mulighed, men det betyder næppe, at det vil kunne lade sig gøre i alle tilfælde. Det må være en forudsætning for rekontekstualiseringen, at der kan etableres en tværdisciplinær distinktion, der muliggør den nødvendige rekonstruktion.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterer i denne rapport en undersøgelse af hvordan skoler der udbyder hhx, htx og stx har grebet opgaven med at organisere teamsamarbejdet an.
Målet med nærværende artikel er at vise, hvordan undersøgelser af det videnskabsteoretiske grundlag for et fag, her faget historie i det danske gymnasium, (måske) kan få betydning for, at visse didaktiske problemstillinger kommer mere frem i opmærksomhedsfeltet både teoretisk og med blik for praksisfeltet.
Artiklen beskriver den fagdidaktiske udvikling i Norge, med særlig skelnen til Højskolen i Oslo og Akershus. Desuden diskuteres de metodologiske muligheder for overhovedet at udvikle en komparativ didaktik, samt semiotisk teoris potentiale i dette arbejde.
Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Artiklen diskuterer hvordan elevers generelle livsforhold påvirker deres indstilling til den gennemgående tværfaglighed, som efter reformen i 2005 har gennemsyret gymnasieskolens arbejdsformer.
Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.