Undervisning og læring i STEM

Jan Alexis Nielsen, Nina Waaddegaard, Jens Dolin & Jesper Bruun

I STEM-undervisning foregår læringen for de fleste elever optimalt ved at deltage i praksisser, der involverer anvendelse af fagligheden. Det er derfor helt centralt, at uddannelsen af STEM-lærere og deres fortsatte professionelle udvikling har fokus på at udvikle deres refleksive arbejde med fx undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning og understøttelsen af kommunikation og dialog i klasserummet.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 30 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Interesseudvikling i naturfagene gennem faglig progression

Morten Rask Petersen

Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.

Genre: ph.d.-afhandling | Omfang: 246 sider | Årstal: 2012

Læs mere

Kommunikationsformer som didaktisk kategori

Vibeke Hetmar

Artiklen fokuserer på grundlaget, hvorpå fagdidaktikker kan sammenlignes. Der konstrueres en deskriptiv model, der kan fungere som et redskab til at forstå de mekanismer, der udfolder sig i klasserum. Modellen udspringer af forskning inden for litteraturdidaktik, men ud fra antagelsen om, at modellen har en bredere relevans, inddrager artiklen eksempler fra både litteratur- og naturfagsundervisning.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 22 sider | Årstal: 2011

Læs mere

Hvordan designer man historier? – teoretiske overvejelser bag et narrativt skolemateriale til experimentarium

Mai Murmann

Hvilke teoretiske overvejelser udspringer af designet af narrativt skolemateriale? I artiklen gennemgår Mai Murmann eventyret om “Kejseren der troede sine egne øjne” med henblik på at illustrere hvordan en fortælling kan bruges som narrativ teknik. Derudover gennemgås overvejelser om hvordan man integrerer eventyret med de læringsmæssige mål, hvilke narrative former fra litteratur og virtuelle miljøer der kan inspirere et design, og hvad elevernes handle‑ret betyder for designet af skolematerialet.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 12 sider | Årstal: 2011

Læs mere

Udvikling og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning

Wynne Harlen

Hvordan og hvor effektivt fungerer undersøgelsesbaseret undervisning? Denne artikel udforsker centrale begreber som ligger implicit i dette spørgsmål og tager fat i en række udfordringer, der kan opstå når elevernes udbytte af undersøgelsesbaseret undervisning skal evalueres.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 24 sider | Årstal: 2011

Læs mere

Kvalificering af elevernes stemme til udvikling af naturfagene – et praksiseksempel

Linda Ahrenkiel, Morten Rask Petersen, Claus Michelsen

Hvordan kan eleverne bidrage til at udvikle klasseundervisning i de naturvidenskabelige fag? Artiklen beskriver et fremtidsseminar hvor 29 gymnasieelever udarbejder forslag til forbedringer af form og indhold i fagene matematik, it, naturvidenskab og teknologi. Artiklen anbefaler afslutningsvist en højere grad af elevinddragelse i udviklingen af undervisningen.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 15 sider | Årstal: 2011

Læs mere

Varetagelsen af fysikfagets dannelsesaspekt i gymnasiet

Jonas Biørn

Hvor meget fylder dannelsesaspektet i gymnasiets fysikundervisning? I artiklen afdækker Jonas Biørn hvordan fysiklærere på STX forholder sig til spørgsmålet om dannelse.Væsentlige afkast af undersøgelsen inkluderer følgende hovedpunkter: Fysik C undervises ikke med et større fokus på dannelse, end det er tilfældet på de andre niveauer, og der er en markant sammenhæng mellem lærernes interesse forlæsning af reformteksterne og deres arbejde med dannelsesindholdet

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 19 sider | Årstal: 2010

Læs mere

Autentiske spørgsmål kan skabe ægte engageret dialog på naturhistoriske museer

Nana Quistgaard

Artiklen fremlægger konklusionerne af et studie i hvordan man fremme ægte engageret dialog gennem besøgsdesign på et museum. 65 elevers interaktion med besøgsdesignet blev audio-optaget og undersøgt. Undersøgelsen konkluderer at navnligt autentiske spørgsmål og elevcentreret dialog, har stort potentiale.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 28 sider | Årstal: 2010

Læs mere

“Ude i verden har man heller ikke en brugsanvisning” – erfaringer fra et eksperimentelt laboratorieforløb i fysik i gymnasiet

Lene Møller Madsen, Lasse Seidelin Bendtsen & Christine Holm

Baseret på observationer, interviews og samtaler redegør artiklen for de undervisningsmæssige overvejelser før, under og efter et ugelangt eksperimentelt laboratorieforløb om mekanik. Samtidig gives der indsigt i hvordan eleverne anvender udstyret, og hvilke didaktiske udfordringer lærerne står over for i et eksperimentelt fysikforløb der skal øge elevernes naturfaglige kompetencer.

Genre: Analyse | Omfang: 24 sider | Årstal: 2009

Læs mere

Den gode historie som støtte for læring på museer

Mai Murmann

Hvordan opstiller man en model for virkningen af narrativer i et undervisningsforløb som forberedelse til undersøgende læring på et museum? I artiklen opstiller Mai Murmann en model, der understreger den positive effekt af narrativer når eleverne før museumsbesøget skal stille videnskabelige spørgsmål som de kan undersøge ved at indsamle data under besøget og forklare og evaluere i en efterbehandling.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 11 sider | Årstal: 2009

Læs mere

Projektarbejde på htx

Lars Ulriksen & Henriette T. Holmegaard

I artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocesser på htx. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 21 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Naturfagslæreres vidensgrundlag – med udgangspunkt i PCK

Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh

Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 15 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Ved forskerens albue: Forskningsbaseret ekstramural læring – et vigtigt supplement til gymnasieundervisningen

Finn Bendixen

Artiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 15 sider | Årstal: 2008

Læs mere

Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene

Derek Hodson

Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 14 sider | Årstal: 2008

Læs mere