Andelen af kvinder i ledelserne i de gymnasiale uddannelser er vokset betragteligt inden for de sidste ti år, og måske vi kan se frem til et ”ryk”, hvor en gruppe af yngre kvinder af sig selv sparker dørene op og sætter sig i direktørstolene? Men gør de det, og hvis de gør, gør kønnet så overhovedet en forskel i ledelse i dag?
Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse.
Rapporten undersøger forskelle i drenges og pigers måde at tage en ungdomsuddannelse på. Den viser blandt andet at drenge har en mere afslappet og uovervejet indstilling, mens piger oftere reflekterer og bekymrer sig. Begge dele er problematiske og kræver en justering i undervisningen for at optimere elevernes udbytte og muligheder.
De nordiske lande betragtes normalt som verdens mest succesfulde nationer,når det kommer til ligestilling. Men der er stadigvæk store uligheder på et område som skolernes ledelse, hvor der eksisterer en ubalance til mændenes fordel. Hvordan kan vi forklare det? Vores undersøgelse afslører bl.a. markante forskelle inden for de to køns strategier for karriereudvikling.
Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse. Rapporten er senere blevet fulgt op af rapporten ‘Unges holdninger til pædagogik, viden og uddannelse’.
Artiklen undersøger forskellene i drengenes hhv. pigernes præstationer i folkeskolen hhv. gymnasiet. Der gives forklaringer på, hvorfor karakteren i folkeskolen har lav prognoseværdi for karakteren i gymnasiet.
Rapporten udforsker hvorfor flere drenge end piger ikke søger videre uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. Sigtet med undersøgelsen er således at afdække hvad de laver i stedet for, og hvilken betydning gymnasieretning, karaktergennemsnit, familiebaggrund, etnicitet og geografi har i den forbindelse.
Inge Henningsen spørger i artiklen hvordan man bedst kan bryde med kønsopdelingen i uddannelses valg og påpeger både pragmatiske og ideologiske barrierer for effektive politiske tiltag.
De billeder af uddannelserne, som vejledningen formidler til de unge, kan rumme skjulte kønsklichéer. Et nærmere kig på Undervisningsministeriet digitale uddannelsesguide afslører fx, at forestillingen om pigefag og drengefag lever i bedste velgående. Sine Lehn-Christiansen fra Roskilde Universitet har foretaget en kritisk læsning af uddannelsesguiden.
Siden 1980’erne har pigerne domineret uddannelsessystemet. Det har skabt en bekymring for den gruppe drenge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Dem, der i nogle sammenhænge kaldes for ’taberdrenge’. Men hvad med pigerne, er de alle sammen vindere? Og hvad er forklaringen på pigernes dominans? Det giver Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning nogle bud på.