“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Forskerne Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Ane Qvortrup fremlægger de områder, de vurderer, er relevante for fokusområdet: overgang i progression, som skal indgå i følgeforskningsprogrammet tilknytter gymnasiereformen 2017.
Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.
Hvordan udvikler Amalie sig skriftligt fra folkeskole til gymnasium? I dette abstract fremlægges den anvendte teori og data til besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Læs fire artikler om skriftlighed fra magasinet Gymnasieforskning nummer 9.
Københavns VUC deltog i et udviklings- og interventionsprojekt om nye undervisningsformer, ny evalueringspraksis og skriftlighed.
Målet var at udvikle nye former for respons/feedback i forbindelse med det skriftlige og mundtlige arbejde for at kvalificere kursisternes faglige progression. På baggrund af undervisernes tilbagemeldinger og erfaringer peger forsker Anke Piekut på en række relevante indsatsområder og giver gode råd til, hvordan underviserne kan kvalificere arbejdet med kursisternes faglige ressourcer.
Hvordan oplever henholdsvis lærer og elev relevansen af feedback på skriftligt arbejde? I denne rapport påvises resultaterne af et længere projektforløb på Fredericia Gymnasium. Udgangspunktet for arbejdet har været feedback, med særligt fokus på den indflydelse faktorer som (mis)tillid og (a)symmetri kan have på feedback-relationerne.
Afhandlingen undersøger hvordan elever lærer sig matematikfaglig skrivning gennem faget matematik i de gymnasiale uddannelser.
Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.
Dette delprojekt er et studie i elevers skrivepraksis i tysk med henblik på at undersøge læringsmuligheder i anvendelsen af andet fremmedsprog inden for rammerne af tværfagligt projektarbejde.