Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.
Artiklen er baseret på observationer i tre 9.klasser. Den undersøger lærernes og elevernes praksis i forhold til udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer.
Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.
Afhandlingen indeholder en Luhmann-inspireret analyse af den pædagogiske teoris forventninger til portfolioen, herunder i særdeleshed dens forandringsaspekt, eksemplificeret ud fra iagttagelser i gymnasieregi.
De kreative fag i gymnasiet er skåret ned efter gymnasiereformen i 2005. Men musik, billedkunst, mediefag og drama giver faktisk eleverne værdifulde kompetencer, som de har nytte af i deres videre uddannelse og karriere.
Denne rapport analyserer, hvilke kompetencer elever på kreativt orienterede gymnasier udvikler i de kreative fag samt undersøger, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb.
Inge Henningsen spørger i artiklen hvordan man bedst kan bryde med kønsopdelingen i uddannelses valg og påpeger både pragmatiske og ideologiske barrierer for effektive politiske tiltag.
De billeder af uddannelserne, som vejledningen formidler til de unge, kan rumme skjulte kønsklichéer. Et nærmere kig på Undervisningsministeriet digitale uddannelsesguide afslører fx, at forestillingen om pigefag og drengefag lever i bedste velgående. Sine Lehn-Christiansen fra Roskilde Universitet har foretaget en kritisk læsning af uddannelsesguiden.
Siden 1980’erne har pigerne domineret uddannelsessystemet. Det har skabt en bekymring for den gruppe drenge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Dem, der i nogle sammenhænge kaldes for ’taberdrenge’. Men hvad med pigerne, er de alle sammen vindere? Og hvad er forklaringen på pigernes dominans? Det giver Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning nogle bud på.
Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke Brown og Arnt Louw Vestergaard fra Center for Ungdomsforskning skriver om de kønsmønstre, som tegner sig blandt hhx-eleverne i undersøgelsen.