Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.
Artiklen er baseret på observationer i tre 9.klasser. Den undersøger lærernes og elevernes praksis i forhold til udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer.
Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.
Afhandlingen indeholder en Luhmann-inspireret analyse af den pædagogiske teoris forventninger til portfolioen, herunder i særdeleshed dens forandringsaspekt, eksemplificeret ud fra iagttagelser i gymnasieregi.
De kreative fag i gymnasiet er skåret ned efter gymnasiereformen i 2005. Men musik, billedkunst, mediefag og drama giver faktisk eleverne værdifulde kompetencer, som de har nytte af i deres videre uddannelse og karriere.
Denne rapport analyserer, hvilke kompetencer elever på kreativt orienterede gymnasier udvikler i de kreative fag samt undersøger, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb.
Inge Henningsen spørger i artiklen hvordan man bedst kan bryde med kønsopdelingen i uddannelses valg og påpeger både pragmatiske og ideologiske barrierer for effektive politiske tiltag.
De billeder af uddannelserne, som vejledningen formidler til de unge, kan rumme skjulte kønsklichéer. Et nærmere kig på Undervisningsministeriet digitale uddannelsesguide afslører fx, at forestillingen om pigefag og drengefag lever i bedste velgående. Sine Lehn-Christiansen fra Roskilde Universitet har foretaget en kritisk læsning af uddannelsesguiden.
Siden 1980’erne har pigerne domineret uddannelsessystemet. Det har skabt en bekymring for den gruppe drenge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Dem, der i nogle sammenhænge kaldes for ’taberdrenge’. Men hvad med pigerne, er de alle sammen vindere? Og hvad er forklaringen på pigernes dominans? Det giver Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning nogle bud på.
Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke Brown og Arnt Louw Vestergaard fra Center for Ungdomsforskning skriver om de kønsmønstre, som tegner sig blandt hhx-eleverne i undersøgelsen.
Denne rapport retter en velfortjent opmærksomhed mod hf på VUC. Generelt har de unge og ældre kursister der har befolket hf uddannelserne ikke været genstand for stor opmærksomhed i forskningsverdenen. Det er denne rapport med til at rette op på.
I denne folder sætter vi fokus på udvalgte temaer i forhold til undersøgelsen. Analyserne baserer sig på et empirisk grundlag, hvor det særligt er elevernes perspektiver, oplevelser og erfaringer, der gives stemme. I efteråret 2010 afsluttes projektet med en større forskningsrapport, hvori vi mere omfattende vil behandle kvaliteterne og udfordringerne ved hhx.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
De almene gymnasier er de seneste år blevet udsat for omfattende reformer. Og reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen.
Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium har iværksat forsøg med treårige gymnasieforløb for elever med Aspergers syndrom. Denne rapport er en delevaluering som fokuserer på det første gymnasieår for de tre klasser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten fremlægger resultaterne af evalueringen af optagesystemet til de gymnasiale uddannelser. Optagesystemet dækker i denne sammenhæng alle procedurer og processer fra en grundskolelev beslutter sig for at søge optagelse på en gymnasial uddannelse, til det tidspunkt hvor den endelige beslutning om hvor vidt eleven kan optages, er taget.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Den sidste rapport i forskningsprojektet om de nye lærerroller efter 2005-reformen. Rapporten sætter især fokus på lærernes tilgang til de didaktiske udfordringer, skriftlighed, organisering og ledelse, it og elevernes sammentænkning af fag i skriftlige opgaver.
Center for Ungdomsforsknings bog om unge nydanskere i Danmark. Især kapitel 6 beskæftiger sig med disse unge i uddannelsessystemet bl.a. i gymnasiet og hf.
Er det muligt at have tværfaglighed mellem fagene matematik og historie? I artiklen undersøger Kasper Bjering Jensen hvor ofte denne kombination forekommer og i forlængelse heraf også, hvordan man udvikler redskaber som kan hjælpe et sådant fagligt samspil på vej.