Afhandlingen stiller spørgsmålet om hvordan begrebet om almendannelse har kunnet bevare sin funktion i over 150 år. Hovedtesen er, at brugen af almendannelse har præget den gymnasiale udvikling i en særlig dansk retning, og at det derfor er vigtigt at kende begrebets historiske funktioner – ikke mindst i den aktuelle reformproces.
I ph.d.-afhandlingen undersøges det, om den form for vidensproduktion, der finder sted i danskfaget, er relevant i moderniteten og produktiv i unge menneskers kompetence- og dannelsesprojekter.
Rapporten præsenterer en generel læringsmiljømodel for gymnasiet og giver nogle bud på hvordan et fagpakkegymnasiums læreprocesser kan beskrives. Dermed har rapporten nogle bidrag til hvilke potentialer, der kan ligge i en fagpakkeundervisning.
I rapporten undersøges international litteratur om portfolioevaluering med henblik på at indkredse potentialerne i portfolio som værktøj for læring og faglig udvikling for elever og lærere, og som evalueringsform der binder undervisning, læring og evaluering tæt sammen.
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
Rapporten evaluerer eksamensformer i det almene gymnasium. De eksamensformer der evalueres er skriftlig eksamen, mundtlig eksamen og den større skriftlige opgave og formålet er at belyse styrker og svagheder ved de tre eksamensformer.
Dansk skolemuseum markerer hundredeåret for den højere almene skolelov af 1903 som dermed skabte en helhed i det danske undervisningssystem med mellemskolen som bindeled mellem grundskole og gymnasium. Museumsdirektør Keld Grinder-Hansen redegør for den historiske baggrund for museets udstilling, samt dens mål.
Mange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?
Artiklen tager udgangspunkt i en karakteristik af de seneste 5 års intensiverede debat om det fremtidige gymnasium og trækker en afgørende front i diskussionen op: skal det almendannende fortsat knyttes til forestillingen om en fælles fond af viden, eller skal almendannelsen orientere sig efter den enkelte elevs personlige kompetenceudvikling.
Hvad er sammenhængen mellem elevers valg af valgfag og sandsynligheden for at de senere dropper ud af studiet? En hovedtese i dette indlæg er, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser har betydning for elevernes valg af fag i gymnasiet. Artiklen foreslår et nyt sæt adgangskriterier til de videregående uddannelser, som kan skåne eleverne for oplevelsen af at måtte opgive en uddannelse.
Artiklen diskuterer de udfordringer, naturfagene har i ungdomsuddannelserne, i forhold til den kultur, børn og unge lever og vokser op i.
This reports a recently finished Ph.D. study (Dahl, 2002). It investigates how ten high school pupils (age 18-20) say they learn a mathematical concept that is new to them. There are four Danish pupils (gymnasium, A-niveau) and six English (A-level, AS Level Mathematics). The pupils have been taught mathematics at the highest level possible and are high-achieving. Various psychological learning theories are used to get a greater understanding of what the pupils say.
Evalueringen baserer sig på et betydeligt dokumentationsgrundlag. Herunder leverer de 15 uddvalgte skoler, som deltog, omfattende selvevalueringsrapporter i tre dele: En fra skolens fysiklærere, en fra skolens ledelse og en fra en udvalgt gruppe af elever i fysik.
Rapporten samler op på de første erfaringer, der er gjort på de udvalgte skoler, der i skoleåret 2002-2003 var tilknyttet udviklingsprojektet ”Det virtuelle gymnasium”.
I dette arbejdspapir vil vi fokusere på de unge mellem 17 og 25 år, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse og se på deres sociale baggrund samt deres uddannelses- og erhvervsmæssige erfaringer, forventninger, ønsker og drømme.
Paperet stiller spørgsmålene: Hvem er de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, og hvilke muligheder og barrierer er der for, at de kan komme i uddannelse eller få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet?
I afhandlingen undersøger Dinna Balling lærernes holdning anvendelsen af grafregneren, som i 1997 blev gjort til obligatorisk værktøj til den afsluttende skriftlige eksamen på både A- og B-niveau i det almene gymnasium og på Hf.