Afhandlingen stiller spørgsmålet om hvordan begrebet om almendannelse har kunnet bevare sin funktion i over 150 år. Hovedtesen er, at brugen af almendannelse har præget den gymnasiale udvikling i en særlig dansk retning, og at det derfor er vigtigt at kende begrebets historiske funktioner – ikke mindst i den aktuelle reformproces.
I ph.d.-afhandlingen undersøges det, om den form for vidensproduktion, der finder sted i danskfaget, er relevant i moderniteten og produktiv i unge menneskers kompetence- og dannelsesprojekter.
Rapporten præsenterer en generel læringsmiljømodel for gymnasiet og giver nogle bud på hvordan et fagpakkegymnasiums læreprocesser kan beskrives. Dermed har rapporten nogle bidrag til hvilke potentialer, der kan ligge i en fagpakkeundervisning.
I rapporten undersøges international litteratur om portfolioevaluering med henblik på at indkredse potentialerne i portfolio som værktøj for læring og faglig udvikling for elever og lærere, og som evalueringsform der binder undervisning, læring og evaluering tæt sammen.
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
Rapporten evaluerer eksamensformer i det almene gymnasium. De eksamensformer der evalueres er skriftlig eksamen, mundtlig eksamen og den større skriftlige opgave og formålet er at belyse styrker og svagheder ved de tre eksamensformer.
Dansk skolemuseum markerer hundredeåret for den højere almene skolelov af 1903 som dermed skabte en helhed i det danske undervisningssystem med mellemskolen som bindeled mellem grundskole og gymnasium. Museumsdirektør Keld Grinder-Hansen redegør for den historiske baggrund for museets udstilling, samt dens mål.
Mange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?