I artikel stiller Søren Harnow Klausen spørgsmålet om hvilke grunde der kan være til at prioritere fagligt samspil i gymnasieskolen.
Hvorfor fagligt samspil?
Søren Harnow KlausenLæs mere →
I artikel stiller Søren Harnow Klausen spørgsmålet om hvilke grunde der kan være til at prioritere fagligt samspil i gymnasieskolen.
Afhandlingens mål er at undersøge udviklingen af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil.
Artiklen undersøger sammenhængen mellem uddannelsesstøttens størrelse og unges præstation i uddannelsessystemet.
Afhandlingen sætter fokus på den gruppe af unge som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, trods den politiske indsats. Afhandlingen følger 9 uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år og har gjort sig en række erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Afhandlingens formål er at undersøge hvordan unge udvikler kompetencer i arbejdet med foreskellige digitale og fysiske medier, særligt i udvikling og produktion af kortfilm.
Projektets intention er at give inspiration til nye tiltag, og de seks præsenterede cases skal ses som kilde til konkrete pædagogiske og didaktiske refleksioner med henblik på udvikling af en overgangsfaciliterende fagdidaktik og almen didaktik.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet har i 2008-2009 gennemført projektet Udvikling og afprøvning af redskab til kollegial supervision i gymnasieskolen, støttet af SCKK. I nærværende arbejdspapir indgår formuleringer fra deltagernes forventningspapirer, slutrapporter og fra spørgeskemaevalueringen ved forløbets afslutning.
Denne rapport afdækker, hvordan digitale teknologier indgår som læringsressourcer i den danske folkeskoles ældste klassetrin og i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hvad er de økonomiske rammer og prioriteringer? Hvordan fordeler underviserne forskellige læringsressourcer såsom bøger, netbaserede materialer, film og værktøjsprogrammer til produktion og præsentation?
Denne internetpublikation er blevet til som et resultat af arbejdet i en ”tænketank” om anvendelsesorientering på hf i foråret 2009 – et forsøgs- og udviklingsprojekt støttet af Undervisningsministeriet.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen efter det første gennemløb på de treårige gymnasieuddannelser med inddragelse af elev-, lærer- og lederperspektiver. Der fokuseres på de nyskabelser der blev indført da reformen trådte i kraft i 2005 med hensyn til struktur og overordnet fagligt og pædagogisk indhold. Samtidig belyser evalueringen reformen som et skoleudviklingsprojekt, og vurderer de udfordringer som implementeringsarbejdet på skolerne rummer.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for fagområdet fremmedsprog på hhx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med fysik (A- og B-niveau) på htx og stx efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med treårige forløb efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Treårige forløb omfatter engelsk A på
htx, hhx og stx samt engelsk B på stx der indtil 2008 skulle afsluttes efter tredje år. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det økonomiske fagområde på hhx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Danskfaget på de gymnasiale uddannelser blev ændret med reformen i 2005. Rapporten samler op på de første erfaringer med dansk på hhx, htx og stx efter det første hold af studenter dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Denne rapport er den sidste rapport af tre fra et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt en række team på syv skoler i deres arbejde med at implementere almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx.