I artikel stiller Søren Harnow Klausen spørgsmålet om hvilke grunde der kan være til at prioritere fagligt samspil i gymnasieskolen.
Hvorfor fagligt samspil?
Søren Harnow KlausenLæs mere →
I artikel stiller Søren Harnow Klausen spørgsmålet om hvilke grunde der kan være til at prioritere fagligt samspil i gymnasieskolen.
Afhandlingens mål er at undersøge udviklingen af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil.
Artiklen undersøger sammenhængen mellem uddannelsesstøttens størrelse og unges præstation i uddannelsessystemet.
Afhandlingen sætter fokus på den gruppe af unge som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, trods den politiske indsats. Afhandlingen følger 9 uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år og har gjort sig en række erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Afhandlingens formål er at undersøge hvordan unge udvikler kompetencer i arbejdet med foreskellige digitale og fysiske medier, særligt i udvikling og produktion af kortfilm.
Projektets intention er at give inspiration til nye tiltag, og de seks præsenterede cases skal ses som kilde til konkrete pædagogiske og didaktiske refleksioner med henblik på udvikling af en overgangsfaciliterende fagdidaktik og almen didaktik.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet har i 2008-2009 gennemført projektet Udvikling og afprøvning af redskab til kollegial supervision i gymnasieskolen, støttet af SCKK. I nærværende arbejdspapir indgår formuleringer fra deltagernes forventningspapirer, slutrapporter og fra spørgeskemaevalueringen ved forløbets afslutning.
Denne rapport afdækker, hvordan digitale teknologier indgår som læringsressourcer i den danske folkeskoles ældste klassetrin og i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hvad er de økonomiske rammer og prioriteringer? Hvordan fordeler underviserne forskellige læringsressourcer såsom bøger, netbaserede materialer, film og værktøjsprogrammer til produktion og præsentation?