Det er ikke kun få, som involverer sig i råd og udvalg på Odder Gymnasium. Skolen har en lang tradition for at give eleverne indflydelse på alt fra visioner for skolen til temaet til næste arrangement i musikcafeen. Det giver energi, siger to medlemmer af det 104 mand store elevråd. Eleverne lever op til ansvaret, lyder det fra ledelsen, som vil værne om engagementet.
Den nyeste forskning peger på behovet for at udvikle skolernes pædagogiske ledelse med særligt henblik på, at ledelsen kommer tættere på lærerne og den faglige pædagogiske praksis. Derfor skal ledelsen nu i langt højere grad end tidligere have større fokus på faglig pædagogisk udvikling i fx fordelingen af undervisningsopgaver, opfølgning herpå, samarbejde og evaluering. Formålet med FPL-projektet er at styrke den faglige pædagogiske ledelse ved at udvikle et feedback-koncept til videreudvikling af de kendte MUS- og GRUS-samtaler.
Denne artikel støtter op, om hvordan man som skoleledelsesteam kan udføre faglig ledelse, som vi her kalder ’didaktisk skoleledelse’, dvs. et perspektiv på skoleledelsens faglige, direkte ledelse. Fokus er på skoleledelse i både grundskole og ungdomsuddannelser, da skolernes opbygning og kerneopgaver ligger tæt op ad hinanden. Det handler om, hvordan man som leder opstiller relevante strukturer for den pædagogiske praksis, der både bemyndiger medarbejderne og skaffer ledelsen adgang til at sætte retning for skolens faglige pædagogiske og didaktiske kerneopgave – nemlig undervisningen.
Hvordan bedriver man succesfuld pædagogisk ledelse? En stor del af svaret ligger i, at du som leder folder ørerne ud, opsøger ærlig
feedback fra lærerne og kommer langt tættere på undervisningen i hverdagen. Interview med Lea Lund og Karsten Mellon.
Rapporten undersøger, hvordan forskning spredes, anvendes og generes. De konkluderer blandt andet:
Undervisere oplever i nogen grad, at det er en udfordring at finde relevant viden eller gennemskue, hvordan ny viden skal omsættes til konkrete aktiviteter i undervisningen.
Deres primære udfordring er dog at finde tid og ressourcer til at søge ny viden og omsætte viden til praksis.
Adgang til relevant viden forudsætter tid samt en klarhed og målrettethed i forhold til, hvilken type af viden der efterspørges, og hvad den viden konkret skal bruges til.
Formålet med KLEO-projektet er kort sagt at udvikle bedre lærerkompetencer inden for ungdomsuddannelserne. KLEO-projektet er en videreførelse af elementer fra ROK-projektet (Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet), hvor de deltagende skoler og deres lærere arbejdede systematisk med pædagogiske eksperimenter i deres undervisning.
Artiklen baserer sig på en læsning af udviklingen igennem de seneste 13 års reformer af gymnasierne, og her konstateres det, at reformprocesserne har øget gymnasiernes fokus på deres udadvendte strategiske kapacitet, hvilket har ført til forskydninger i balancen mellem ”institutionernes indre styringsprocesser (fag og dannelse)” og ”skolens funktion som (politisk) element i det omgivende samfund”.
Artiklen fremlægger resultaterne af kvalitetsrapporten ‘På rette vej – resultater fra anden kortlægningsundersøgelse på fem erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland 2015’ og vurderer også succeskriterierne for undersøgelsen.
Formålet med forskningsprojektet var ganske overordnet at udvikle læringsmiljøet på erhvervsgymnasier. Der blev lagt vægt på, at det er undervisningen og skolestrukturen, der skal tilpasse sig eleverne, ikke omvendt. Med de kvalitetsmæssige krav til læringsmiljøet på erhvervsgymnasierne, lagde projektet også vægt på at styrke det læringsledelse på alle niveauer.
Udgivelsen fokuserer på elevernes perspektiver på og erfaringer med at anvende digitale teknologier som led i deres skolegang. Hvordan og hvornår kan teknologien ifølge eleverne selv understøtte deres arbejds- og læreprocesser – og hvornår kan den ikke?
Rapporten henvender sig til elever, lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser.