Vil du lære dine elever at lytte, argumentere og sætte ord på deres tanker, er det nødvendigt at vinke farvel til den traditionelle lærerrolle og træde ind i det dialogiske rum som nysgerrig, neutral og spørgende facilitator, fortæller lektor i filosofi, Caroline Schaffalitzky.
Den nyeste forskning peger på behovet for at udvikle skolernes pædagogiske ledelse med særligt henblik på, at ledelsen kommer tættere på lærerne og den faglige pædagogiske praksis. Derfor skal ledelsen nu i langt højere grad end tidligere have større fokus på faglig pædagogisk udvikling i fx fordelingen af undervisningsopgaver, opfølgning herpå, samarbejde og evaluering. Formålet med FPL-projektet er at styrke den faglige pædagogiske ledelse ved at udvikle et feedback-koncept til videreudvikling af de kendte MUS- og GRUS-samtaler.
Denne artikel støtter op, om hvordan man som skoleledelsesteam kan udføre faglig ledelse, som vi her kalder ’didaktisk skoleledelse’, dvs. et perspektiv på skoleledelsens faglige, direkte ledelse. Fokus er på skoleledelse i både grundskole og ungdomsuddannelser, da skolernes opbygning og kerneopgaver ligger tæt op ad hinanden. Det handler om, hvordan man som leder opstiller relevante strukturer for den pædagogiske praksis, der både bemyndiger medarbejderne og skaffer ledelsen adgang til at sætte retning for skolens faglige pædagogiske og didaktiske kerneopgave – nemlig undervisningen.
Når man som lærer bliver opmærksom på, hvordan man begrunder sin undervisning, så kan man med denne indsigt gøre det, man planlægger i sin undervisning mere synligt for sig selv. Dette kaldes didaktisk refleksion og handler om at udvikle didaktiske belæg.
Hvordan bedriver man succesfuld pædagogisk ledelse? En stor del af svaret ligger i, at du som leder folder ørerne ud, opsøger ærlig
feedback fra lærerne og kommer langt tættere på undervisningen i hverdagen. Interview med Lea Lund og Karsten Mellon.
Gentofte Ungdomsprofil 2020 giver således et solidt empirisk grundlag for at beskrive og forstå ungdomslivet i Gentofte Kommune anno 2020 på en lang række områder såsom betydningen af fritidsliv og venskaber, skole og uddannelse til belysning af, hvordan de unge trives og deres brug af rusmidler. Rapporten afdækker også de unges forhold til sundhed og seksualitet, oplevelse af demokratisk deltagelse og deres digitale adfærd.
Kompetencetilpasningsprojektet er særligt ved, at det målrettet ser på muligheden for at rekruttere voksne ind i en STEM-uddannelsesbane, ind i den pipeline, som de tidligere har forladt. Dermed repræsenterer projektet et supplement til de mange andre projekter, som har fokus på børn og unge, ved at afsøge mulighederne for at rekruttere voksne. Det er derfor, vi i den formative evaluering har haft et særligt fokus på muligheder og barrierer for, at kursister på VUC-hf kan vælge en videregående STEM-uddannelse og ikke falder fra den igen på første år.
Artiklen optegner udviklingen af musikfaget fra 1958-2020 – fra grengymnasiet i 1958, overtaget af valgfagsgymnasiet i 1988 og herefter studieretningsgymnasiet i 2005. Nicolas Marinos dykker ned i betingelserne for faget fra særligt 2008-2018 og opsummerer, at udviklingen for musikfaget i de seneste 10 år vi har statistik viser, at faget har lidt et stort domænetab på stx på B-, og C-niveau, hvor det tyder på, at konkurrencen fra de andre kunstneriske fag har udfordret faget.
Forskningsprojektet har haft fokus på de beslutningsprocesser, der fører til frafald blandt unge voksne, samt implementering
og forankring af bæredygtige strategier og metoder til fastholdelse. Resultaterne peger blandt andet på, at elevernes beslutninger om at blive eller holde op på uddannelsen er en proces, der har flere forskellige former. Formen er bestemt af et komplekst samspil af skoleinterne forhold. Ændring af en eller flere af disse forhold kan ændre sandsynligheden for, at eleverne vil gennemføre uddannelsen.
Kulturen på de gymnasiale uddannelser trækker de unge væk fra provinsen. Der er høj status i at ville flytte til en større by, og vælger de unge alligevel at blive, er det forbundet med tab af værdighed. Både uddannelsessystemet og den enkelte gymnasielærer kan dog gøre noget for, at storbyen ikke fremstår som den eneste rigtige vej videre efter gymnasiet.