Når man som lærer bliver opmærksom på, hvordan man begrunder sin undervisning, så kan man med denne indsigt gøre det, man planlægger i sin undervisning mere synligt for sig selv. Dette kaldes didaktisk refleksion og handler om at udvikle didaktiske belæg.
Skal de gymnasiale uddannelser ud af den motivationskrise, de gennem et årti har befundet sig i, skal skolen lære eleverne såkaldte mestringsstrategier, der sætter dem i stand til også at gøre noget, de ikke har lyst til. Det mener motivationsforsker Dorte Ågård. Læs artiklen fra Magasinet Gymnasieforskning (19).
Formålet med KLEO-projektet er kort sagt at udvikle bedre lærerkompetencer inden for ungdomsuddannelserne. KLEO-projektet er en videreførelse af elementer fra ROK-projektet (Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet), hvor de deltagende skoler og deres lærere arbejdede systematisk med pædagogiske eksperimenter i deres undervisning.
Erfaringsopsamlingsrapporten fremlægger kort resultaterne fra ”Relations- kompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK- projektet). Blandt andet erfares det, at projektet har skabt en ændring i lærernes tænkning. Lærerne oplever blandt andet, at forskere og kollegaer ser noget andet i undervisningssituationen end de selv gør og, at både udvekslingen og observationen er givende.
Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.
Læringserfaringsbogen fra projektet “Relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) indeholder to dele. I den første del præsenterer forskningsleder, Lea Lund, den teoretiske og metodiske ramme for projektet. I bogens anden del deler ROK-projektets lærere ud, af deres erfaringer fra projektet og giver gode råd til andre gymnasielærere.
Denne baggrundsrapport fremlægger de kvalitative data i “Relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og er således yderst datatung. Nærværende rapport udgør baggrunden for erfaringsopsamlingsrapporten. Herved gives læseren et indgående blik i projektet i sin helhed både dybde og breddemæssigt. Man kan med fordel læse erfaringsopsamlingsrapporten, hvis man blot søger et kort overblik, og så evt. herefter dykke ned i denne dybdegående baggrundsrapport.
Rapporten følger op på resultaterne af udviklingsprogrammet “Klasseledelse, læringsfællesskaber og faglige overgange” og præsenterer en række anbefalinger for det videre arbejde på skolerne. I forhold til klasseledelse anbefales det blandt andet at minimere de omfattende forstyrrelser fra elevernes computere og mobiler, og i forhold til overgange anbefales det blandt andet at understøtte og udvikle en større bevidsthed om formelle krav til skriftligt arbejde allerede hos eleverne i grundskolen.
Der er ikke et modsætningsforhold mellem at være styrende og have god kontakt til eleverne, forklarer forsker Dorte Ågård, der i et forskningsprojekt med 24 hf-lærere har arbejdet teoretisk og lavpraktisk med klasseledelse.
Midtvejsrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd. På baggrund af elevernes opfattelse og svar på en række spørgsmål klarlægges deres opfattelse af lærerens væren i rummet. QTI-spørgeskemaet kan således give den enkelte lærer et billede af egen lærerprofil.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning i 2015 stilles der skarpt på den førende internationale forsker Theo Wubbels arbejde vedrørende klasseledelse og læreradfærd.
Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?
Kronikken argumenterer for, at et nyt fokus på klasseledelse og på positive relationer mellem lærer og elev kan styrke gymnasieelevernes motivation og koncentration.