Hvordan tilskrives digitalisering betydning i gymnasieskolen anno 2017? Spørgsmålet belyses ud fra lærere og elevers holdninger til digitalisering, bl.a. oplevelse af, om digitalisering ansporer eleverne til eksamenssnyd. Der samles op i forhold til, hvad digitalisering i skolen monstro kommer til at betyde.
Artiklen handler om, hvordan kapacitetsopbygning og -forvaltning praktiseres på skolerne, hvordan lærere og ledere forholder sig til og oplever arbejdet hermed, og hvordan reformkravene om kvalitetsudvikling og kompetenceløft mødes. Artiklen viser, at deter svært at konkludere noget entydigt om disse emner på baggrund af projektets første undersøgelser, men den udpeger nogle opmærksomhedspunkter i gymnasiernes videre arbejde.
I artiklen analyseres elever og læreres opfattelse af fagligt samspil. Fokus er på at besvare spørgsmålene: Hvordan opfatter elever og lærere efter reform 2017 det faglige samspil? Hvordan tilskriver de det faglige samspil mening, og hvilken værdi tillægger de det? På baggrund af analyserne tilbydes der nye hypoteser til videre undersøgelse om fagligt samspil.
Artiklen baserer sig på en læsning af udviklingen igennem de seneste 13 års reformer af gymnasierne, og her konstateres det, at reformprocesserne har øget gymnasiernes fokus på deres udadvendte strategiske kapacitet, hvilket har ført til forskydninger i balancen mellem ”institutionernes indre styringsprocesser (fag og dannelse)” og ”skolens funktion som (politisk) element i det omgivende samfund”.
I dette særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram.
Hvordan realiserer din skole bedst målene for jeres specifikke indsatsområder og udvikler undervisning af høj kvalitet – inden for rammerne af gymnasiereformen?
Hvordan organiserer I for eksempel bedst arbejdet med at udvikle brugen af formativ evaluering i undervisningen? Eller hvordan kan Jeres strategi for arbejdet med skriftlighed udvikles og forbedres? Og hvordan kan ledelse, team- og fagledere og teamsamarbejdet understøtte disse udviklinger og sikre den nødvendige pædagogiske kompetenceudvikling?
Gymnasieforskning inviterer til ’hands-on’-seminar med den verdenskendte amerikanske uddannelsesforsker Paul Cobb og hans to forskningskolleger Kara Jackson og Erin Henricks.
Analysen ser på hvilke ændringer og kommende udfordringer som gymnasiereformen giver, især med henblik på naturfagene og matematik. Nytænkning af prøve- og feedbackformer kan med fordel være et væsentlig didaktisk perspektiv og fundament heri.
Artiklen henvender sig lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen af de gymnasiale uddannelser. Dette notat følger op på udvalgte resultater i rapporten og indeholder supplerende tal for årgang 2010 og 2011. Notatet er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Artiklen præsenterer nogle hovedpunkter fra en undersøgelse om gymnasielæreres forståelse af vidensdeling og diskuterer dem som et spørgsmål om håndtering af usikkerhed.