Artiklen præsenterer forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed og analyserer en projektopgave i religion i 3.g, med særligt fokus på skriveidentitet og skriveidentifikationer
Artiklen undersøger elevers skriveridentitet i skolens skriftkultur. Den påpeger et uudnyttet dannelsespotentiale i danskfaglig skrivning, som skabes i forholdet mellem skoleskrivning og skriftlighed i ungdomskulturen.
Denne artikel omhandler et eksperiment i en 1. g.-klasse på et københavnsk gymnasium i 2006. For at aktivere vores kommunikative erfaringer i ungdoms- og voksen-uddannelsernes sprog- og tekstarbejde, har Tina Høegh afprøvet det pædagogiske potentiale, der ligger i klasseundervisning i mundtlig fremførelse af tekst.
Afhandlingen anlægger et analyserende perspektiv på genrebetegnelser i danskundervisningen og afdækker blandt andet, hvordan problemer med at bruge genrebetegnelser kommer til udtryk i læreplaner.
Idræt opleves som et pausefag blandt mange elever. Danmarks Evalueringsinstitut anbefaler derfor at man vægter elev-inddragelse, at der stilles højere krav til eleverne i idrætsundervisningen og at anvendelsesorienteret teori introduceres, for at højne både niveauet og motivationen blandt eleverne. I denne artikel fremlægges resultaterne af et forskningsprojekt med makker-feedback og elevinddragelse som omdrejningspunkt.
På stort set alle samfundsmæssige niveauer møder man i dag krav om at dokumentere og synliggøre, hvad der går for sig i ‘virkelighedens praksisser’. Målet er at kvalitetssikre disse praksisser. I indeværende artikel forholder vi os til disse krav og det intenderede mål ad en omvej.
Tesen i denne artikel er, at musik er en praksis, der umiddelbart former forholdet mellem selv og socialitet, og som sådan er en både kreativ og dannende praksis. Af denne tese følger, at svaret på spørgsmålet, om hvorfor musik er vigtigt, er, at musik praktiserer og spejler dannelsesprocesser. Det er således heller ikke tilfældigt, at vor tids musik er den rytmiske musik. Tværtimod er det tesen, rytmisk musik udtrykker og praktisere samtidens dannelsesformer, og at disse har karakter af selvdannelse.
I rapporten undersøger Dion Rüsselbæk Hansen hvordan personalet og ledelsen beskriver medarbejderindflydelse og kommunikation på Gefion Gymnasium. Den fokuserer på hvordan de forskellige aktører forholder sig til deres roller og diskuterer de mulige konsekvenser heraf.
Denne rapport spørger hvordan gymnasielederne kan argumentere og diskutere de daglige beslutninger i sammenhæng med strømninger i samfundet, så implementering af de politiske mål understøttes på det enkelte gymnasium.
Rapporten er en del af en omfattende evaluering af konkrete projekter på otte skoler for at udforske, hvad der forstås ved innovation i de gymnasiale uddannelser, samt hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis. Rapporten evaluerer elevernes læring, udvikling af arbejdsformer og vurderer nytænkning af skolens organisatoriske rammer.