Facebook og stile

Lene Rotne

Hvordan håndterer danske og italienske unge skiftet fra at skrive på Facebook til at skrive stile? Det er et af de spørgsmål Lene Rotne stiller i sin afhandling. Hun peger blandt andet på, at man i Danmark kunne lære noget af det italienske skolesystem og omvendt. Man kunne med fordel ændre skriveprocessen i de danske skoler, så det at skrive en stil mere fik karakter af en proces.

Genre: Afhandling | Omfang: 261 sider | Årstal: 2018

Læs mere

En gang fagdidaktiker, altid fagdidaktiker

Ellen Krogh

“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.

Genre: forelæsning | Omfang: 11 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Skriftlighed i overgangen mellem grundskole og gymnasial uddannelse

Anke Piekut, Peter Hobel & Ellen Krogh

Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?

Genre: artikel | Omfang: 4 sider | Årstal: 2018

Læs mere

Læringsmål og sammenlignende skrivedidaktik

Peter Hobel

Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.

Genre: forskningsartikel | Omfang: 24 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Digitale spor på papiret

Mie Bligaard Christoffersen

Elever bliver i dag skolet i at skrive tekster, der passer til verden af i går med redskaber, som passer til verden af i dag, fastslår Christoffersen i sin afhandling, som undersøger de udfordringer, de unge møder, når de skal tilegne sig normer og konventioner for lange, sammenhængende tekster.
Skriftsproget lider ikke i det papirløse samfund. Tværtimod er eleverne opmærksomme på og gode til at skelne mellem situationer, der kræver medialiseret skrift, og situationer der kræver trykbar skrift.

Genre: afhandling | Omfang: 249 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Genrer som rammer

Anne Smedegaard

Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.

Genre: afhandling | Omfang: 328 sider | Årstal: 2016

Læs mere

Elevfeedback og læring

Gry Sandholm Jensen

Hvordan oplever henholdsvis lærer og elev relevansen af feedback på skriftligt arbejde? I denne rapport påvises resultaterne af et længere projektforløb på Fredericia Gymnasium. Udgangspunktet for arbejdet har været feedback, med særligt fokus på den indflydelse faktorer som (mis)tillid og (a)symmetri kan have på feedback-relationerne.

Genre: Projektrapport | Omfang: 32 sider | Årstal: 2015

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium: En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Ellen Krogh

Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.

Genre: Kapitel i bog | Omfang: 25 sider | Årstal: 2014

Læs mere

Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen

Gry Sandholm Jensen

I denne rapport præsenteres erfaringerne fra tre udvalgte skoleprojekter fra Undervisningsministeriets projekt, Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen. I rapporten undersøges de tre skoleprojekters erfaringer med fordelene og ulemperne ved forskellige måder at arbejde med formativ evaluering på.

Genre: Projektrapport | Omfang: 46 sider | Årstal: 2014

Læs mere

Når skriftlighed drukner i ord

Ellen Krogh

De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet og skær ned på antallet af afleveringer, så der er tid til at lære af skriveprocessen, lyder rådet fra skriveforsker Ellen Krogh.

Genre: Interview | Omfang: 4 sider | Årstal: 2014

Læs mere

Matematikkens nye skrivere

Steffen Møllegaard Iversen

Matematik er et fag som dele vandene hos eleverne fordi det knytter an til deres identitet og selvbillede. Ph.d.- studerende Steffen Møllegaard Iversen forsøger at give svar på hvordan skrivning kan udvikles i matematik i gymnasiet og udfordre identiteten både i selve faget og hos eleven.

Genre: Interview | Omfang: 2 sider | Årstal: 2013

Læs mere

Giver det mening at forske i ’kulturfag’? På vej mod et studie af skrivning i dansk og engelsk i en gymnasiekontekst

Nikolaj Frydensbjerg Elf

Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.

Genre: Forskningsartikel | Omfang: 27 sider | Årstal: 2012

Læs mere