Hvordan håndterer danske og italienske unge skiftet fra at skrive på Facebook til at skrive stile? Det er et af de spørgsmål Lene Rotne stiller i sin afhandling. Hun peger blandt andet på, at man i Danmark kunne lære noget af det italienske skolesystem og omvendt. Man kunne med fordel ændre skriveprocessen i de danske skoler, så det at skrive en stil mere fik karakter af en proces.
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?
Forskerne Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Ane Qvortrup fremlægger de områder, de vurderer, er relevante for fokusområdet: overgang i progression, som skal indgå i følgeforskningsprogrammet tilknytter gymnasiereformen 2017.
Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.
Hvordan udvikler Amalie sig skriftligt fra folkeskole til gymnasium? I dette abstract fremlægges den anvendte teori og data til besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Elever bliver i dag skolet i at skrive tekster, der passer til verden af i går med redskaber, som passer til verden af i dag, fastslår Christoffersen i sin afhandling, som undersøger de udfordringer, de unge møder, når de skal tilegne sig normer og konventioner for lange, sammenhængende tekster.
Skriftsproget lider ikke i det papirløse samfund. Tværtimod er eleverne opmærksomme på og gode til at skelne mellem situationer, der kræver medialiseret skrift, og situationer der kræver trykbar skrift.
Artiklen undersøger, hvordan elever skriver og bruger noter i fag, og hvordan denne noteskrivning både er en måde at lære noget bestemt fagligt, men også en måde for eleverne at identificere sig med et fag.
Læs fire artikler om skriftlighed fra magasinet Gymnasieforskning nummer 9.
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Hvordan oplever henholdsvis lærer og elev relevansen af feedback på skriftligt arbejde? I denne rapport påvises resultaterne af et længere projektforløb på Fredericia Gymnasium. Udgangspunktet for arbejdet har været feedback, med særligt fokus på den indflydelse faktorer som (mis)tillid og (a)symmetri kan have på feedback-relationerne.
Afhandlingen undersøger hvordan elever lærer sig matematikfaglig skrivning gennem faget matematik i de gymnasiale uddannelser.
Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.
I denne rapport præsenteres erfaringerne fra tre udvalgte skoleprojekter fra Undervisningsministeriets projekt, Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen. I rapporten undersøges de tre skoleprojekters erfaringer med fordelene og ulemperne ved forskellige måder at arbejde med formativ evaluering på.
De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet og skær ned på antallet af afleveringer, så der er tid til at lære af skriveprocessen, lyder rådet fra skriveforsker Ellen Krogh.
Dette delprojekt er et studie i elevers skrivepraksis i tysk med henblik på at undersøge læringsmuligheder i anvendelsen af andet fremmedsprog inden for rammerne af tværfagligt projektarbejde.
Matematik er et fag som dele vandene hos eleverne fordi det knytter an til deres identitet og selvbillede. Ph.d.- studerende Steffen Møllegaard Iversen forsøger at give svar på hvordan skrivning kan udvikles i matematik i gymnasiet og udfordre identiteten både i selve faget og hos eleven.
Artiklen præsenterer forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed og analyserer en projektopgave i religion i 3.g, med særligt fokus på skriveidentitet og skriveidentifikationer
Afhandlingen anlægger et analyserende perspektiv på genrebetegnelser i danskundervisningen og afdækker blandt andet, hvordan problemer med at bruge genrebetegnelser kommer til udtryk i læreplaner.
Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.