Lærerviden i spændingsfeltet mellem det almene og konkrete

Peder Holm-Pedersen

Relationen mellem teori og praksis, mellem det almene og det partikulære udgør et indbygget spændingsforhold i lærerviden. For læreruddannelser er det en tilbagevendende udfordring – og for læreruddannelsesforskningen et tilbagevendende tema – hvordan man gennem undervisningspraksisser bedst understøtter de studerende i at udvikle en viden, der evner at integrere det almene og det partikulære. Hvordan en sådan integration af det almene og det partikulære i mere konkret og empirisk forstand ’ser ud’ og faktisk realiseres forbliver dog ofte et åbent spørgsmål, der gemmer sig bag generiske og vage formuleringer som at de studerende skal kunne ’omsætte teori i praksis’ og ’anvende teori til at reflektere over egne praksiserfaringer’. Denne artikel udvikler et sæt analyseredskaber, der gør det muligt at undersøge empirisk, i hvilken grad en konkret videnpraksis evner at bevæge sig mellem det almene og det konkrete og integrere teori og praksis.

Genre: artikel | Omfang: 25 sider | Årstal: 2023

Læs mere

Her sidder hver femte elev i elevrådet

Henrik Stanek

Det er ikke kun få, som involverer sig i råd og udvalg på Odder Gymnasium. Skolen har en lang tradition for at give eleverne indflydelse på alt fra visioner for skolen til temaet til næste arrangement i musikcafeen. Det giver energi, siger to medlemmer af det 104 mand store elevråd. Eleverne lever op til ansvaret, lyder det fra ledelsen, som vil værne om engagementet.

Genre: formidlingsartikel | Omfang: 4 sider | Årstal: 2022

Læs mere

Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion. Spørg til lærernes begrundelser for undervisningen

Lea Lund, Christel Aulkær Moll, Micki K. Sunesen

Denne artikel støtter op, om hvordan man som skoleledelsesteam kan udføre faglig ledelse, som vi her kalder ’didaktisk skoleledelse’, dvs. et perspektiv på skoleledelsens faglige, direkte ledelse. Fokus er på skoleledelse i både grundskole og ungdomsuddannelser, da skolernes opbygning og kerneopgaver ligger tæt op ad hinanden. Det handler om, hvordan man som leder opstiller relevante strukturer for den pædagogiske praksis, der både bemyndiger medarbejderne og skaffer ledelsen adgang til at sætte retning for skolens faglige pædagogiske og didaktiske kerneopgave – nemlig undervisningen.

Genre: forskningsartikel | Omfang: 23 sider | Årstal: 2020

Læs mere

Didaktisk refleksion – Sådan får du opmærksomhed på argumenterne bag din egen undervisningsplanægning

Lea Lund

Når man som lærer bliver opmærksom på, hvordan man begrunder sin undervisning, så kan man med denne indsigt gøre det, man planlægger i sin undervisning mere synligt for sig selv. Dette kaldes didaktisk refleksion og handler om at udvikle didaktiske belæg.

Genre: artikel | Omfang: 1 sider | Årstal: 2020

Læs mere

Tilbage i STEM-pipelinen

Ene Ernst Hoppe, Dorte Christiansen Elmeskov og Lars Ulriksen

Kompetencetilpasningsprojektet er særligt ved, at det målrettet ser på muligheden for at rekruttere voksne ind i en STEM-uddannelsesbane, ind i den pipeline, som de tidligere har forladt. Dermed repræsenterer projektet et supplement til de mange andre projekter, som har fokus på børn og unge, ved at afsøge mulighederne for at rekruttere voksne. Det er derfor, vi i den formative evaluering har haft et særligt fokus på muligheder og barrierer for, at kursister på VUC-hf kan vælge en videregående STEM-uddannelse og ikke falder fra den igen på første år.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 90 sider | Årstal: 2020

Læs mere