Stopper unge med at læse? Bliver gymnasiets faglige læsning og værklæsning af Tove Ditlevsen og Goethe afløst af lydbøger og streaming? Og var den trykte bog egentlig bare en parentes i verdenshistorien? Gymnasieforskning gør status på læsning sammen med DPU-professor Jeppe Bundsgaard.
Eksamen fylder for eleverne – og med god grund. Så det kan du lige så godt omfavne som lærer. Julie Marie Isager kommer på baggrund af sin ph.d.-afhandling med gode råd til, hvordan du i undervisningen konstruktivt kan forberede eleverne på eksamen.
Et stigende antal unge har en autismediagnose. En stor del af dem kan gennemføre en gymnasieuddannelse – med stærke resultater endda. Men det er afgørende, at undervisningen og rammerne passer til de unges behov. Ny stor evaluering viser, at elever i gymnasiernes særlige ASF-klasser kommer markant bedre gennem gymnasiet, end ASF-elever i ordinære klasser.
Generationsforskelle og berøringsangst spænder ben for den vigtige samtale om forskelsbehandling og privilegier på baggrund af etnicitet. Lærere mangler pædagogiske strategier til at håndtere diversitet i praksis.
Relationen mellem teori og praksis, mellem det almene og det partikulære udgør et indbygget spændingsforhold i lærerviden. For læreruddannelser er det en tilbagevendende udfordring – og for læreruddannelsesforskningen et tilbagevendende tema – hvordan man gennem undervisningspraksisser bedst understøtter de studerende i at udvikle en viden, der evner at integrere det almene og det partikulære. Hvordan en sådan integration af det almene og det partikulære i mere konkret og empirisk forstand ’ser ud’ og faktisk realiseres forbliver dog ofte et åbent spørgsmål, der gemmer sig bag generiske og vage formuleringer som at de studerende skal kunne ’omsætte teori i praksis’ og ’anvende teori til at reflektere over egne praksiserfaringer’. Denne artikel udvikler et sæt analyseredskaber, der gør det muligt at undersøge empirisk, i hvilken grad en konkret videnpraksis evner at bevæge sig mellem det almene og det konkrete og integrere teori og praksis.
Det er ikke kun få, som involverer sig i råd og udvalg på Odder Gymnasium. Skolen har en lang tradition for at give eleverne indflydelse på alt fra visioner for skolen til temaet til næste arrangement i musikcafeen. Det giver energi, siger to medlemmer af det 104 mand store elevråd. Eleverne lever op til ansvaret, lyder det fra ledelsen, som vil værne om engagementet.
Vi skal ud over den polariserede diskussion om, hvorvidt det er skolens eller drengenes egen skyld, at de får lavere karakterer
end pigerne. Ane Qvortrups forskning giver en række bud på, hvad gymnasielærere kan gøre her og nu for at komme uligheden til livs.
Esben Dalsgaard undersøger, hvordan medskabelse har potentiale til at styrke undervisningen i litterære værker. Klassen læste Inger Christensens alfabet, og elevernes bidrag åbnede for helt nye fortolkninger af det svært tilgængelige værk.
Nye indsigter inden for neurovidenskaben forklarer, hvorfor undervisning fungerer bedre i klasseværelset end på skærmen.
Neurobiolog Theresa Schilhab peger her på fire usynlige gevinster, du og eleverne får ved igen at være sammen i klasseværelset.
Kontroversielle emner og synspunkter kan være svære at håndtere i undervisningen. Men tør man give rum for de svære diskussioner, er de et godt udgangspunkt for læring og en mulighed for at danne eleverne og nuancere deres kontroversielle synspunkter. Der er dog ingen simple løsninger, som passer til alle emner og situationer, fortæller to eksperter.