Mødet med eleverne begynder allerede, inden du træder indi klasselokalet. Alligevel overvejer de færreste, hvordan de iscenesætter deres fag, sig selv og forholdet til eleverne gennem beskeder i Lectio. De tidligere kolleger Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard fra Midtfyns Gymnasium har i deres masterspeciale opdaget nye muligheder for at arbejde mere bevidst og didaktisk med at formulere lektieanvisninger.
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i dansk i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af danskfaget og danskfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Kristiane Hauer skriver blandt andet i sin artikel: ‘Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner.’
I denne rapport præsenterer EVA resultaterne fra en undersøgelse af den faglige udvikling samt udviklingen med hensyn til sværhedsgrad i de faglige krav inden for fagene dansk, engelsk, matematik og fysik i det almene gymnasium i perioden 1967-2017
Hvad er dansk – og hvorfor er det vigtigt? Forsker Nikolaj Elf giver sit bud på en fagdidaktisk afklaring af danskfaget i dag. Han konstaterer, at presset på forandring af fag og forbedring af aspekter af faget er enormt og peger derfor på, at det næsten er utænkeligt ikke at se og forstå̊ danskfagets didaktik i relation til andre fag og deres didaktik – og netop derfor har man udviklet et nyt forskningsfelt som kaldes sammenlignende fagdidaktik.
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Professor i Litteratur fra Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai, spørger, hvordan vi bedst skal forholde os til litteraturhistoriens ændrede status idag.
Peter Michael Lauritzen følger danskfagets udvikling gennem 50 års bekendtgørelser. Afsluttende diskuterer han, hvad kompetencebegrebets indtræden i undervisningens formålserklæring betyder for danskfaget.
Artiklen undersøger potentialet i danskfagets skriftlige eksamensgenrer i stx og hævder at genrebegrebet kan bruges konstruktivt inden for læsning og analyse.
Afhandlingen anlægger et analyserende perspektiv på genrebetegnelser i danskundervisningen og afdækker blandt andet, hvordan problemer med at bruge genrebetegnelser kommer til udtryk i læreplaner.