I december 2016 landede nummer 9 af magasinet gymnasieforskning på skolerne. I magasinet stillede redaktionen skarpt skriftlighed og førte fire artikler om emnet.
Når man skruer ned for de røde streger og op for elevstemmerne
Eleverne bliver mere motiverede til skriftligt arbejde, når læreren skruer ned for de røde streger i marginen og i stedet sætter eleverne til at give hinanden respons på udvalgte temaer. To lærere på Københavns åbne Gymnasium har arbejdet med peer response som en del af et netværks- og interventionsprojekt med forskere fra SDU. Gymnasieforskning har mødt dem.
Idenftikation er afgørende for skriveudvikling
Skriftlige opgaver er på den ene side noget, der skal overstås for eleverne. På den anden side er opgaverne definerende for elevernes identitet som skrivere, og selve skrivningen er udgangspunkt for faglig læring. Det skal lærere bruge til at formulere opgaver, hvor der er mere på spil for eleverne, fortæller professor Ellen Krogh, der er leder af forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed.
Større skriftlige opgaver lærer elever at udvikle viden
De større skriftlige opgaver er erkendelsesprocesser, hvor eleverne ind imellem skriver og researcher sig til kundskab, der rækker ud over skolen. Der ligger et stort potentiale, fortæller professor Ellen Krogh, der har fulgt to elever tæt gennem deres skriftlige opgaver.
”Martin går analogt.”
Teknologi spiller en tvetydig rolle i elevers skriveudvikling. På den ene side giver den flere muligheder for at udtrykke sig. På den anden side er den distraherende. Gymnasier kan få stor værdi ud af at eksperimentere med alternative måder at bruge teknologi, mener lektor Nikolaj Frydensbjerg Elf, der har fulgt to gymnasieelevers brug af teknologi gennem gymnasiet.