Muhammed-tegningerne, homoseksualitet, selvmord, indvandring, kønsidentitet, Israel-Palæstina-konflikten. Fortsæt selv.
For listen over emner, der kan vække stærke følelser og skabe polarisering i klasseværelset er lang. Mange undervisere viger uden om de kontroversielle emner, og det er et problem, hvis du spørger de to undervisere Bilbo Egelund og Kristina Bilic, som medvirker i den seneste episode af podcasten Lærerværelset, som du kan høre lige her!
Men også hvis du spørger meget af forskningen i undervisning i kontroversielle emner, for der ligger megen læring og dannelse gemt i de svære samtaler og stærke følelser.
Vi har samlet en rækker artikler om, hvordan du kan gøre - fra både vores magasin-arkiv og vores forskningsdatabase:
GF#22 [kræver abonnement]:
Kontroversielle emner – en mulighed for læring
Giver læreren rum for elevers rabiate synspunkter, er de et godt udgangspunktfor læring og en mulighed for at nuancere elevers kontroversielle synspunkter.
Interview med Karin Flensner og Katarina Blennow.
GF#28 [kræver abonnement]:
Lærere undgår bestemte ord
Generationsforskelle og berøringsangst spænder ben for den vigtige samtale omforskelsbehandling og privilegier på baggrund af etnicitet.
Interview med Manté Vertelyté.
FRA FORSKNINGSDATABASEN:
”Hvad der er kontroversielt i virkeligheden, skal også være kontroversielt i undervisningen”
Vi har også interviewet den internationale kapacitet på området, den tyske professorTilman Grammes.
Han fortæller, hvordan tyske lærere i samfundsfag i mere end 40 år har undervist efter tre principper, som grundlæggende skal hindre dem i at indoktrinere eleverne. I Tyskland er de blevet et instrument til at reflektere over kritiske uddannelsesmæssige situationer, fortæller den tyske professor.
Samfundsfag handler også om følelser
Indholdet i samfundsfag bliver blandt andet skabt i samspil mellem lærer og elever. Elever, der er født i andre lande, er en mulighed for at få andre perspektiver på emner som menneskerettigheder og folkeret. Men det kræver, at underviseren er opmærksom på, at følelser spiller en væsentlig rolle, viser forskning, som Katarina Blennow fra Lunds Universitet står bag.
Folkedrab og vanskelig viden i historieundervisningen
Når et følsomt emne som folkedrab tages op i historieundervisningen, er andet og mere på spil end blot at tilegne sig viden om historiske hændelser og personer. Hvad er det, der bliver vanskeligt for eleverne at forholde sig til, og hvordan bearbejder de denne viden af særlig grusom karakter?
Vi taler om vanskelig viden i undervisningen - som opstår, når indholdet, vi konfronteres med, overstiger det, vi er villige til og i stand til at forstå.
Mange undervisere viger uden om de kontroversielle emner, og det er et problem, hvis du spørger Bilbo Egelund og Kristina Bilic.
På hvilket grundlag kan vi udvikle en didaktik for epx'en?
Hvordan giver lektier mening i en tid med AI?
Tre ledere læser og diskuterer vores artikel om grøn skoleudvikling
Indsigter og perspektiver fra ti masterprojekter.
Den faglige læsning i STEM-fagene udfordrer mange elever.
Ny forskning og undervisningsmaterialer til dit AP-forløb
Skal vi opdrage eleverne og sætte grænser? Vi tager diskussionen. Vi bringer også tre bud på, hvor vi kan hente inspiration til arbejdet med epx-didaktikken.
Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.
Få Nyt fra Gymnasieforskning direkte i din indbakke.
Du får:
Er du ansat på en institution, der abonnerer på Gymnasieforskning, kan du, ud over Nyt fra Gymnasieforskning også få adgang til magasin-arkivet online, ved at logge ind eller oprette en bruger-profil.