Har eleverne ændret sig? Vi undersøger nogle af de nye tendenser, der pibler frem blandt eleverne og tegner fire portrætter.

Relationer er afgørende for elevers trivsel og læring. Men hvor meget af sig selv skal man give? Fokus på det meningsfulde, men også svære relationsarbejde.

Den lille forskel vokser. Karaktergabet mellem drenge og piger stiger. Det handler om andet og mere end dovne drenge og flittige piger. Fokus på køn.

AI - hvad f ... gør vi? Vi sætter fokus på kunstig intelligens og hvad det har af konsekvenser for undervisning og læring.

Trivsel. Stor undersøgelse viser, at langt de fleste på ungdomsuddannelserne trives, og at relationen til lærerne er afgørende for elevernes trivsel i fagene.

Læsning i opløsning? Er bogen udfordret? I den digitale tidsalder læser vi mere – men også mere fragmenteret. Hvad betyder det for læsningen i gymnasiet?

Eksamen lurer altid i horisonten. Måler eksamener det rigtige, hvilken indflydelse har de i hverdagen, og hvordan kan de bruges konstruktivt?

Blomsten af Danmarks ungdom er blevet en vildtvoksende blomstereng. Vi sætter fokus på elevdiversitet og mangfoldighed.

Brug dem! Eleverne er en værdifuld ressource i din undervisning. Vi sætter fokus på eleverne som medbestemmende og aktive aktører i og udenfor klasseværelset.

Lektier: Hvad bliver der af dem? Tema om, hvordan vi giver lektier for, hvordan eleverne oplever dem og hvad de betyder for læringen.

Faglige fællesskaber og forskelligheder – det starter i fagene. Hvordan skaber vi fællesskaber for alle elever gennem vores undervisning?

Bæredygtighed ind i fagene? Gymnasieforskning følger erfaringerne fra udviklingsprojekt. Og fortsætter bl.a. serien om tosprogede elever.

Opgør med gymnasiet som borgerligt projekt? Vi undersøger nogle af de tendenser, der er på spil i aftalen om fordelingen af gymnasieelever.

Tilbage efter corona. Hvad betyder det for undervisning, læring og dannelse at vi igen kan være fysisk sammen – i klasselokalet, på skolen og til fester.

Sæt ord på den gode dialog. Tema om mundtlighed – og hvordan de rigtige spørgsmål og konstruktiv lytning skaber den gode dialog.

Hvordan arbejder man med visualiseringer og modeller i sin undervisning? Hvordan forstår elever dem – og hvordan kan nogle modeller stå i vejen for læring?

Gymnasieelever er motiverede for at tage en god uddannelse, men mange savner motivationen i det daglige arbejde. Hvilke knapper kan vi skrue på?

Følelser eller analyse? Hvordan bliver elever grebet og dannet af litteraturen – og hvordan samtaler vi om den? Tema om litteraturundervisning.

Den røde tråd bliver væk. Det er svært for eleverne at bruge erfaringer og viden fra tidligere opgaver, viser forskning. Tema om de store skriftlige opgaver.

I dette nummer fortæller vi opmærksomhedens historie – og har tema om, hvordan man som lærere i fællesskab kan blive klogere på egen undervisning.

På vej mod klimakatastrofen – kræver det en ny pædagogik? Ruster vi eleverne til fremtidens største udfordring?

Hold fast! Det er svært at forudsige, hvem der falder fra, selvom vi kender nogle af de faktorer, der øger risikoen. Tema om fastholdelse og frafald.

I hvilket billede skal vi dannes i dag? Alle taler om dannelse, men få mener det samme, når de bruger ordet. Tema om dannelse.

Formativ evaluering – hvorfor er det så vigtigt for elevernes læring og hvordan gør man? Sidstnævnte afhænger i høj grad af det enkelte fag.

Bag om et Buzzword. Digital dannelse er svært at definere, for det handler om mange ting. Vi undersøger, hvad det er, og hvorfor det er vigtigt.

De fleste har det godt, men nogle elever slås med indadvendte problemer som stress, angst, spiseforstyrrelser og ensomhed. Tema om unges problemer.

Skru ned for de røde streger og formuler opgaver, hvor der er noget på spil for eleverne. Det øger chancerne for faglig læring. Tema om skriftlighed.

Det skal handle om pædagogik. Datainformeret arbejde kan styrke elevernes læring, når data bruges som grundlag for pædagogisk udvikling. Tema om brugen af data.

Vi ser bl.a. på de fælder, der lurer som mellemleder og hvordan man udvikler et frugtbart fagligt samspil gennem en fælles didaktik og vision for eleverne.

Hvad har du lært I dag? Spørger vi eleverne om. Men hvad med os lærere og ledere – hvad har vi lært i dag om vores undervisning? Tema om læreres læring.

Hvad mon de nye elever har med i rygsækken? Springet fra grundskole til gymnasiet er stort. Og forskelligt fra fag til fag. Fokus på overgangsproblemer.

Klasseledelse og lærer-elev relationer: Find din personlige stil, men der er ikke frit valg på alle hylder. Nogle typer af adfærd og kontakt er bedre end andre.

Indbyggede dilemmaer og paradokser kan gøre det tværfaglige arbejde til lidt af en udfordring, for både elever, lærere og fag. Fokus på ti års tværfaglig tango.

De skriver og skriver. Skriftligheden risikerer at drukne i ord. Færre afleveringer og tid til at lære af skriveprocessen, lyder nogle af rådene.

Teknologiens ulidelige lethed. Frustrationen over skærm-forstyrrelser i gymnasiet er stor, både blandt lærere og elever. Vi ser på problemer og potentialer.