En privatpraktiserende lærer er "en lærer som ikke samarbejder med andre og som primært er fokuseret på sit eget fag, egen gruppe elever og egne klasser" (Albrechtsen, 2013). Mange vil nok mene, at den privatpraktiserende lærer er svær at finde i praksis, men med kollegial supervision vinker man i hvert fald endegyldigt farvel til læreren, der lukker sin dør og passer sig selv.

Kollegial supervision er en metode, der går ud på at observere hinandens undervisning og gennem en fælles refleksion bliver klogere på, hvad der egentlig foregår i klasselokalet. Ifølge Lene Tortzen Bager, der i mere end 20 år har arbejdet med kollegial supervision som både forsker, forfatter og konsulent, kan metoden både skabe bedre undervisere, styrke fællesskabet i lærerkollegiet og afhjælpe alenehed.

Du kan læse mere om kollegial supervision og Lene Tortzen Bager på hendes hjemmeside. Hvis du vil have fingre i bogen "Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur", kan du finde den på forlagets hjemmeside ved at følge linket.

I episoden nævner jeg en forsker, som sammenkæder stress og skam. Hun hedder Pernille Steen Pedersen, og du kan læse mere om hende og hendes arbejde på CBS' hjemmeside.