Artiklen fokuserer på de ændringer, der blev indført med gymnasiereformen i 2005, og hvordan disse har påvirket fagene og deres indbyrdes samspil. Reformen fastholdt de traditionelle fag, men indførte samtidig krav om interdisciplinært samarbejde og en ny sammenhængsfaktor. Dette skaber en spænding mellem klassisk faglighed (Modus 1) og en mere anvendelsesorienteret, interdisciplinær tilgang (Modus 2). Artiklen diskuterer, hvordan reformen blev præget af forskellige diskurser – reformpædagogik, kompetence, præstation og kanon – som hver især har påvirket undervisningens fokus og struktur. Resultatet er en kompleks og til tider problematisk kombination af traditionelle fag og samspilsfag, der skaber udfordringer for både lærere og elever. Artiklen efterlyser en teoretisk ramme til at forstå og håndtere disse nye problemstillinger.