Sammenfatning og forskningsspørgsmål Såvel Udviklingsprogrammet som Undervisningsministeriets redegørelse De gymnasiale uddannelser (Undervisningsministeriet 2003) fremhæver nødvendigheden af at udvikle gymnasiets undervisning som led i gearingen af uddannelsessystemet til at løse nye opgaver stillet af overgangen fra industri- til videnssamfundet. I gymnasiereformen tænkes det gennemført ved at øge samspillet mellem fagene og islættet af ’selvstændiggørende arbejdsformer’. Dette synes at forudsætte ændringer på helskoleniveau. Der er med andre ord god grund til at antage, at lærernes og ledernes praksisudvikling vil blive et kerneområde i lyset af det aktuelle udviklingspres. Det er på denne baggrund, der spørges til, hvorledes gymnasielæreres og -lederes praksisforståelse forandres i skoleudviklingsprojekter, hvor skolernes organisationsstrukturer ændres i retning af mere udbredt lærersamarbejde om undervisningen. Som sådan er projektet et led i en konkretisering af læring i gymnasiale organisationer. De opnåede indsigter vil kunne indgå i grundlaget for overvejelser over hvilke tiltag, der kan facilitere den skoleudvikling, bl.a. gymnasiereformen lægger op til.