Uddannelsessystemet forventes at kunne bidrage til udviklingen af kreative, værdiskabende, kritisk tænkende og handlingsorienteredemennesker med henblik på at skabe bæredygtige løsninger (OECD, 2018; EU, 2022; Unesco, 2017) på ‘wicked problems’ (Lehtonen etal., 2018). Det medfører forventninger til uddannelsessystemet om at spille en dannende rolle, der udvikler både kompetente og videndemennesker med viljen til at løse bæredygtighedsudfordringer. Vores artikel peger på paradokser, der er forbundet med dette, samtlæringsmæssige og pædagogiske udfordringer, der må overvindes. Vi argumenterer for, at de politiske forventninger re-aktualiserer ethandlekompetencebegreb med rødder i kritisk pædagogik, hvor erfaringsdannelse, handling og demokratisk dannelse er omdrejningspunktet (Mogensen & Schnack, 2010; Carlsson, 2020). Men er det muligt? Med baggrund i en analyse af et problembaseret og entreprenørskabsorienteret undervisningsforløb diskuteres det, hvorvidt sådanne forventninger kan realiseres på universitetsniveau, og hvordan det modtages af de studerende