Skoleledelse må grundlæggende hvile på demokratiske værdier, både fordi det står i formålet, at eleverne skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og fordi vi er en offentlig virksomhed i et senmoderne, demokratisk samfund. Men reformer fra oven og demokrati i skolen er ikke umiddelbart forenelige størrelser. Den kommende reformimplementering skaber et dilemma, som ledelse og medarbejdere må forholde sig bevidst og konstruktivt til. Det almene gymnasium skal ændres i et tempo, som ligger skolekulturen fjernt, samtidig med at ændringerne nødvendigvis skal funderes internt på skolerne. Hvis reformen ikke giver mening for lærerne, skabes de ønskede ændringer i gymnasiet ikke, eller der vil gå lang tid, inden de får reelt gennemslag. Det er en væsentlig ledelsesopgave at skabe indre faglig og organisatorisk legitimitet i forhold til det krydspres, reformen skaber på skolerne. Jeg vil i denne artikel give mit bud på, hvordan vi gennem organisatoriske ændringer kan sikre, at reformens intentioner bliver realiseret, samtidig med at den interne legitimitet fastholdes. Min baggrund er de erfaringer, som vi har gjort os på Greve Gymnasium med udviklingsprogrammet fra 2001 med fagpakkestruktur på alle årgange, med systematisk fagsamarbejde om fællesfaglige kompetencer mv. og med almen studieforberedelse i dette skoleår. Disse projekter har også krævet væsentlige ændringer af de ledelsesmæssige og organisatoriske forhold på skolen.