Denne artikel stiller skarpt på teamorganisering, der har været et af de helt centrale begreber i den række af reformer, der har haft til hensigt at modernisere uddannelsesområdet gennem de seneste 20 år. Disse reformer har bl.a. sigtet på at afmontere ’den privatpraktiserende lærer’ og i stedet skabe selvledende organisationsmedarbejdere, der tager et bredere ansvar for hele organisationen. Artiklen undersøger, hvordan team oversættes og skaber forventninger om større frihed og øget selvledelse hos lærerne, samtidig med at team i praksis bringes i værk gennem en produktion af detaljerede standarder på det enkelte gymnasium. Hvor der i bestræbelsen på at opnå en større grad af selvledelse lægges vægt på lærernes øgede autonomi og kapacitet til selv fleksibelt at tage ansvar for helheden, så udvikles der i praksis en rækkestandarder, der søger at forme og stabilisere dette ansvar ved fx at organisere teamets arbejde på særlige måder. Artiklen viser, at udviklingen fra regel- til kontekststyring ikke betyder færre standarder og mindre styring, men blot forskyder denne styring, som lokalt tager nye former og regulerer arbejdet på nye måder.