Sproghistorie er ikke blot afsløring af sprogets funktioner i sociale eller dialektale sammenhænge eller nørdede lydudviklinger. Sproghistorie er noget så moderne som anvendelsesorienteret. Viden om etymologi og orddannelse er et nyttigt redskab i elevernes daglige arbejde med sprog og tekster og med forståelse af de mange nye begreber der dukker op i faglige og uddannelsesmæssige sammenhænge. Denne viden øger elevernes umiddelbare forståelse af fremmedord og lyst til at tilegne sig flere. Et næppe helt uventet udbytte af undervisningen i sproghistorie er at flere faglærere rapporterer at eleverne er i stand til at gennemskue og huske flere fremmedord samt at deres nysgerrighed og lyst til at knække koderne og tilegne sig de nye ord er vakt. De er bedre i stand til at gennemskue retoriske fælder og brug af fremmedord til pseudo-akademisk forførelse, hvad enten det finder sted i politikersprog eller i misforstået intellektualisme. Indsigt i sprogets historie kan føre til kritisk stillingtagen til moderne diskurser på tværs af fag og professioner: sproghistorie er en anvendelseorienteret disciplin med tværfagligt potentiale.