Artiklen opstiller og diskuterer rids af udviklingen af det danske samfundsfag i grundskole og i gymnasium i perioden fra begyndelsen af 1900-tallet til nutiden (artiklen er skrevet i 2022). I perioden fra starten af 1900-tallet og frem til 1960erne (gymnasiet) og 1970erne(folkeskolen) var samfundsfag(med vekslende betegnelser som samfundslære og samfundskundskab)en del af en fagkonstruktion med historiefaget, hvor historie var det dominerende fag. Opstillingen bygger i nogen grad på analyse af lærebøger der har haft stor udbredelse i hhv. folkeskolen og i gymnasiet. En enkelt vigtig undtagelse, er inddragelse af en studiebog beregnet for læsekredse i ungdomsforeningerne 'Borger i Danmark i analysen. Bogen er udgivet i 1946, til dels som en reaktion på den tyske besættelse af Danmark 1940-1945og som en demokratisk reaktion på 1930ernes fascisme. Den nævner imidlertid kun dette i forordet, som er skrevet af den markante danske demokrati tænker Hal Koch, og fokus er på demokrati som samtale og deltagelse og advarer mod at afpolitisere ungdommen og mod kun at engagere den i det nationale. Når den bog er taget med, er det fordi den varsler et indholdsmæssigt skifte i samfundsfag fra et fokus på stat og forfatning til et fokus på borger og samfund, som i ti årene her efter gjorde sig stærkt gældende både i folkeskolens og i gymnasiets samfundsfag. Dette skifte er sammenfaldende med et voksende sociologisk fokus i samfundsvidenskaberne. Man kan tale om en vending fra jura til sociologi og politologi, og en vending fra den nationale dannelse (som var stærk i fagkonstruktionen historie med samfundslære/samfundskundskab)til deltager demokratiet, som fik stor betydning for undervisningen i både folkeskole og gymnasium. Artiklen lægger endvidere i et vist omfang op til sammenligninger med de tilsvarende fagkonstruktioner i de andre nordiske lande. Ud over lærebøger benytter artiklen en lang række andre kilder til analysen.