Når forskere i dag betragter senrepublikkens brogede historie, er der mange mulige indfaldsvinkler. Det er en periode med økonomisk fremgang, en periode hvor Rom var et enestående kulturelt og litterært centrum, en periode hvor idéen om borgerskab udviklede sig i radikalt nye retninger. Men hvis vi skal fremhæve periodens væsentligste kendetegn, definere den, for derigennem at forklare dens forskellighed i forhold til den mellemste republik og tidlig kejsertid, skiller en forklaring sig ud: senrepublikken er en borgerkrigsperiode, de sidste ca. hundrede år af republikkens historie er et borgerkrigsårhundrede. Samtidig er borgerkrigskonceptets genesis at finde i perioden. Skal vi lære om og forstå borgerkrig som fænomen og som en integreret del af menneskets historie, må vi begynde her. Begrebet skabes fordi romerne oplever krig mellem borgere og fordi de samtidig debatterer og forsøger at retfærdiggøre deres krige.