Siden oplysningstiden har der været stillet spørgsmålstegn ved effekten af prøver og eksaminer. Debatten har overvejende haft to omdrejningspunkter, nemlig for det første, om ikke eksamen var medvirkende til, at undervisningen mistede noget af sin naturlige dynamik, og for det andet, hvad der blev målt. Studentereksamen er en ekstern vurdering af en persons kvalifikationer, kompetencer og almendannelse,  hvor det første naturligt nok er lettere at måle end det sidste. Eksamensbeviset er et vigtigt dokument, der skal være udtryk for en ensartet kvalitet, uanset hvor den er aflagt, og som spiller en afgørende rolle for studentens mulighed for at vælge en videregående uddannelse. Af bl.a. disse grunde har eksamen altid haft en central placering i uddannelsesdebatten.