I afhandlingen undersøges det for det første, hvilke og retoriske former der gør sig gældende i det skriftlige i gymnasiet i dag. Denne undersøgelse fokuseres af to teser, nemlig for det første en tese som, at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra til i tekster – fra sagsfremstillingen for sagforholdets skyld til sagsfremstilling som udtryk for personen. Afhandlingens anden fokuserende tese hævder, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig . Hvor man før har værdsat en taler eller en skrivende i forhold til fordringer om klogskab, moralsk habilitet og velvilje, der værdsættes nu tillige originalitet. Signe Pildal Hansen anbefaler, at man, uanset hvad man er særligt interesseret i, læser kapitlerne 1 og 2. Hvis man primært er interesseret i skrivepædagogiske tendenser og i gymnasieelevers opgaveskrivning, så kan man nøjes med at læse kapitlerne 6, 7 og 8. Hvis man primært er interesseret i klassisk og moderne retoriske teoretiske og analytiske begreber, så kan man nøjes med at læse kapitlerne 4 og 5.Er man interesseret i socialanalytik og samtidsdiagnostik er det også relevant at læse kapitel 3. (Obs.: Filen er delt i to)