Artiklen giver et billede af udviklingen af forskningen i dialog og mundtlighed, eksemplificeret med forskning, gymnasieprojekter og gymnasiemasteropgaver. Det sammentrækker indledningsvist 50 års forskningsinteresse for klasserumskulturer, deltagelsesmuligheder og dialogisk undervisning og udfolder derefter mere detaljeret udviklingen af forskning i dialog og mundtlighed på det tidligere DIG. Interessen på DIG var i begyndelsen rettet imod, hvordan undervisning fungerer i dagligdagen i gymnasiet, men med 90'ernes stigende internationale, nordiske og danske opmærksomhed og forskning i dialogiske undervisningsformer som generelt fremmende for læring trækkes denne interesse i 2000'erne hen på selve den faglige mundtlighed og det dialogiske rum som et afgørende læringsrum. Artiklen viser videre hvordan feltet gennem 2010'erne og frem bliver mere specialiseret i undersøgelser af, hvordan en ofte lærercentreret og monologisk form kan varieres og forandres så en elevcentreret og elevstyret dialogisk undersøgelse også får plads i klasserummet, en udvikling som bygger på såvel forskning som gymnasiers og læreres undersøgelser og tiltag.