Matematikvanskeligheder er, som vi påpeger i artiklen “Matematikvanskeligheder og lavt præsterende elever i Danmark” i MONA, 2005(2), ikke noget veldefineret begreb og bliver derfor behandlet både teoretisk og i praksis ud fra mange forskellige udgangspunkter. Dette har både sine positive sider og sine negative sider. De positive er at den mangfoldighed af årsager der kan knyttes til et menneskes vanskeligheder med at lære matematik, bliver belyst mere alsidigt og dermed og mere kvalificeret end når dogmatiske grundsætninger rådende i bestemte ståsteder – som for eksempel et pædagogisk, psykologisk, neurologisk eller sociologisk ståsted – bliver enebestemmende for forståelsen af matematik-vanskeligheder. Det negative er at der i en anerkendelse af mangfoldigheden af tilgange til begrebet opstår en kompleksitet som har vist sig at komplicere kommunikationen mellem de aktører der interesserer sig for matematikvanskeligheder.