Indvandringer af de nye netværksteknologier betyder ikke blot en uoverskuelig vækst af tekniske muligheder, men også et mindst lige så uoverskueligt omfang af sociale interpelleringer, som trænger ind i undervisningsrummet: beskeder, reklamer og tillokkende fællesskaber, der prajer én og kræver ens opmærksomhed og svar. Elever og lærere skal derfor ikke længere blot forholde sig til interaktionen i klassen, men også til nye og kraftfulde interaktionsmuligheder, der nedbryder og åbner grænsen mellem undervisningsrummet og omverden. Undervisningsrummet bliver fyldt med risikable aktiviteter, og man ved ikke præcis, hvordan man skal forholde sig. Der fremtræder ikke af sig selv klare normer for, hvordan eleverne og lærerne skal forholde sig til de nye mediers (u)muligheder. Resultatet heraf er – det er vor tese – en hastigt og spontant udviklet mangfoldighed af måder at bruge it på i gymnasiet. Vi vil i dette kapitel argumentere for denne teses validitet gennem fire cases, der bygger på undersøgelser af gymnasieklasser på fire forskellige gymnasier. Vi fokuserer på, hvilke magtrelationer og lærings- og undervisningsrum, der bliver til i og med de forskellige former for it-brug.