Artiklen tegner konturerne af en litteraturpædagogisk strategi, der tager afsæt i et af avantgardekunstens greb, det surrealistiske møde eller øjeblik. Med dette eksperiment ønsker den at argumentere for et nyt perspektiv på forholdet mellem litteraturundervisning, dannelse og fremmedhedserfaring og at pege på, hvordan tankemåder inden for nyere litteraturteori kunne udmøntes i en litteraturpædagogisk strategi, som fokuserer på tekstens elementer af ubestemthed og potentialitet.