Forskningsdatabase
Abstract

Efter gymnasiereformen i 2005 og strukturreformen i 2007 har ledelse og organisering i gymnasiet og VUC taget nye former. Denne rapport diskuterer de ledelsesmæssige og organisatoriske forandringer, sådan som de træder frem i et refleksions- og vidensdelingsnetværk med deltagelse af 7 gymnasier og 4 VUC'er i 2010. De deltagende skoler beskriver overordnet et forløb fra 2005, hvor de i begyndelsen havde mest fokus på planlægning - og for eksempel ved at lave "teammanualer", "årshjul" og andre planlægningsteknologier. I årene herefter gælder det for flere af gymnasierne, at de har truffet beslutninger om at lave strukturelle ændringer i organisationen, fx ny ledelsesstruktur, etablering af studieretningsteam mv. Og i videndelingsprojektet i 2010 er tendensen rykket til i mindre grad at handle om planlægning, og kun i nogen grad at handle om strukturer. Nu bliver udfordringerne i stigende grad beskrevet som et spørgsmål om kulturskabelse og kommunikation, om idéer og visioner og nye måder at samarbejde på. I projektdeltagernes beskrivelser ser vi således en bevægelse fra at have fokus på mål - i forståelsen af leve op til reformens krav og bekendtgørelser - til i højere grad at have fokus på at udvikle midler som team, studieplan, kommunikationsreformer, kultur, selvledelse, refleksion, samarbejdsformer, videndeling, kompetenceudvikling og kvalitetssikring. Rapporten behandler de problemstillinger, som deltagerne i refleksions- og videndelingsnetværkerne har valgt at arbejde med, og falder i tre dele. Dels en del om hvordan man skaber "retning på studieretningsgymnasiet"; dels en del om at udvikle "team". Og endelig en del om, hvordan gymnasie- eller hf-lærerprofessionen i disse år undgår nogle store forandringer.

Fakta
Titel
Ledelse og organisering i gymnasiet og VUC
Forfatter(e)
Dorthe Pedersen og Marie Ryberg
Udgiver
Undervisningsministeriet
Udgivelse
Genre
Forskningsrapport
Omfang, antal sider
31
Udgivelsesår

Seneste magasin

Magasin #36

Magasin #36

 er ude nu

Når vi mennesker som en anden geologisk kraft forandrer kloden, må dannelse handle om andet og mere end os selv - er vi på vej mod en grøn dannelse?

Læs desuden om
Matematik: Særligt algebra gør ondt på eleverne Års- og eksamenskarakterer: der er forskel
Magasin #35
Magasin #34
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.