Voksenuddannelsescentrene (VUC) har fået en betydelig tilstrømning af kursister over de seneste år og løfter den del af befolkningen, der blandt andet har store boglige udfordringer. Lea Lund Larsen fokuserer i sin afhandling, på VUC-lærernes betydningsfulde rolle og stiller skarpt på lærerenes praksis og i hvilken udstrækning praksis bliver et potentielt læringsrum for lærernes pædagogiske forståelse. I sin undersøgelse arbejder Lea Lund Larsen sig tæt ind på et en forståelse af et pædagogisk paradoks. Hun understreger, at VUC-lærere skal navigere mellem et arbejdsmarkedsfokus og et alment dannende fokus i undervisningen af unge og voksne. Læreren underviser myndige borgere, som på den ene side skal føres og alment dannes og på den anden side gøres arbejdsmarkedsdygtige uanset ønske fra den enkelte kursist. Dét ligger i selve opdraget for VUC. Lærerens pædagogiske virkelighed kompliceres, når man tager afsæt i, at den traditionelle disciplinerede voksne VUC-kursist ikke giver læreren særlige udfordringer. Men virkeligheden er anderledes i forhold til den nye kursistsammensætning, og det er spørgsmålet, om de idylliserede antagelser overhovedet er brugbare i et VUC-perspektiv. Hendes resultater henleder opmærksomhed på, at arbejdet med læreres didaktiske refleksivitet har et udviklingspotentiale, og at man via dette arbejde kan bidrage til, at lærerens praksis kan bestå af dels et læringsorienteret og dels et pædagogisk, almendidaktisk afsæt.