Danske unge har brug for sprog. Meget sprog og mange sprog. Dansk Handel og Service har for nylig i en undersøgelse påvist, at der er brug for andre sprogkundskaber end engelsk i virksomhederne. Der er brug for engelskkundskaber på højeste niveau, og uden disse får danske unge ikke de mest spændende og højtlønnede jobs i den internationale konkurrence, hvor flere og flere nationaliteter melder sig. Men fremtidens ansatte får også brug for eksotiske fremmedsprog som fransk, japansk og kinesisk. Og ud over fremmedsproglige færdigheder er der helt generelt brug for sprogbevidsthed, kritisk tekstkompetence og evne til formidling. Alligevel oplever vi i disse år, at sprogfagene mister terræn på alle niveauer. Det 3. fremmedsprog i gymnasiereformen er et dyrt valg for den enkelte. Sprogfagene i gymnasiet er sakket så langt bagud, at kun 10% sidste år mod tidligere 45% af en årgang har valgt en studieretning med tre fremmedsprog. Samtidig falder søgningen til de videregående sproguddannelser konstant. Midt i al denne tilbagegang har Almen Sprogforståelse (AP) med fokus på sproglig opmærksomhed og sprogligt og indholdsmæssigt fagsamarbejde i al sin lidenhed skabt en fornyelse, som måske kan være med til at vende udviklingen. Dette kan især blive tilfældet, hvis fokus i fagsamarbejdet lægges rigtigt, dvs. på de kompetencer som der er brug for i sprogfagene, nemlig kommunikation og kultur: sprog i virkeligheden.