Forskningsdatabase
Abstract

Danske gymnasieelever bliver – ligesom norske – eksamineret ved mundtlig præsentation og samtale om et udtrukket emne af deres lærer og en censor fra et andet gymnasium. Disse eksaminer undersøges ikke systematisk, og der forskes ikke i dem. Det samlede eksamensresultat er high-stakes og får konsekvenser for elevens fremtidige uddannelsesmuligheder. Artiklen undersøger centrale danske styredokumenter, der regulerer mundtlige danske eksaminer i gymnasiet ved at lægge et teoretisk blik hentet fra international anerkendt assessmentteori: Hvad intenderer eksamen at måle? Assess¬mentteoretiske begreber defineret af Standards for Educational and Psychological testing og Michael T. Kanes argumentationsbaserede tilgang til validitet bruges til at søge efter et konstrukt og slutninger i eksamenssystemet. Data er lovdokumententer samt læreplan og vejledning i historiefaget som eksempel i det almene gymnasium med et almendannende og studieforberedende formål. Dermed er artiklen et tillæg til Acta Didactica Norges temanummer vol. 12 nr. 4 om Test og eksamen i Sverige og Norge. Studiet finder, at konstruktet er vanskeligt at identificere. Antagelser om mundtlige eksaminer er ikke ekspliciterede i dokumenterne, og slutninger må analyseres frem. Eleven eksamineres i et dobbelt udtræk- eller samplingssystem: Eksamensfaget udtrækkes og emnet inden for disciplinen udtrækkes. Der etableres dermed en antagelse om vidtgående generaliseringsmulighed af testresultatet på tværs af fag. Det diskuteres om assessmentteori egner sig til diskussion af traditionsrige danske mundtlige eksaminer.

Fakta
Titel
Konstrukt, generalisering og held ved mundtlige eksaminer i gymnasiet
Forfatter(e)
Julie Marie Isager
Udgiver
Oslo universitet
Udgivelse
Acta Didactica Norden, vol. 14, nr. 3, s. 1-22
Genre
Artikel
Omfang, antal sider
22
Udgivelsesår
2020

Seneste magasin

Magasin #35

Magasin #35

 er ude nu

Har eleverne ændret sig? Vi undersøger nogle af de nye tendenser, der pibler frem blandt eleverne og tegner fire portrætter.

Læs desuden om
Tordenskjolds soldater. Er det altid de samme, der bliver hørt? Sådan styrker du mundtlighed i sprogfagene Tv-serier og undervisning i køn og diversitet
Magasin #34
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30
Magasin #29

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.