Som en del af skolereformen fra 2013 er der blevet indført 9. klasses afgangsprøve i idræt i folkeskolen (Regeringen, 2013), og de første prøver blev afholdt i sommeren 2015. En sådan nyskabelse, med dens forandringer og overgange, bliver inden for den kulturanalytiske tradition betragtet som en rig mulighed for at forstå dybereliggende strukturer (Ehn & Löfgren, 1982). De argumenter, debatter og analyser som indførelsen af prøven i idræt har kastet af sig, kan med andre ord bruges som katalysator til at forstå, dels hvordan idrætsfaget opfattes, dels hvordan prøver mere generelt op-fattes. Artiklen vil belyse indførelsen af prøven både i et almenpædagogisk lys og et idrætsfagligt lys. Indledningsvist gives et udblik og tilbageblik på udviklingen af karaktergiv-ning og prøver i idræt i gymnasieskolen. Dels har der været en omfangsrig debat her, dels indeholder den en række paralleller til folkeskolen. Det er relativt nyt, at idræt bliver gjort til prøvefag i såvel gymnasiet som i folkeskolen, men prøver og eksamener kan ligesom karakterer og test opfattes som udtryk for et ønske om at vurdere eleverne i standardiserede og sammenlignelige formater. Analysen viser imidlertid, at der ofte er noget helt andet på spil.