De fleste museer tilbyder skolegrupper flere typer af museumsundervisning, fx udstillingsbesøg struktureret af opgaveark, som eleverne skal løse, eller udstillingsbesøg, der introduceres eller afsluttes med oplæg fra museumsformidleren. Fordi museets kvantitativt vigtigste formidlingsmedium er dets udstillinger, fokuserer forfatterne på, hvordan man med forskellige metoder kan evaluere udbyttet. Disse metoder, især ”Personal meaning mapping, Stimulated recall og lydoptagelser” afspejler i langt højere grad, at læring foregår i flere dimensioner og er en proces som i høj grad er unik for det enkelte individ. Men måske også at grænserne mellem uformelle og formelle læringsarenaer langsomt bliver nedbrudt − til gavn for læreprocessen.