Gymnasieskolens demokratiforståelse er indlejret i almendannelse og almendidaktikken. Som skrevet i bogens indledning har det overordnede formål med de danske gymnasiale uddannelser stået nogenlunde fast siden gymnasiets begyndelse, hvilket indebærer et syn på udviklingen af eleven til demokratisk medborger. Som nævnt under ‘Afsæt og mål’ skal gymnasiet klæde de unge på til livet. Til studielivet og arbejdslivet, men også til at indgå aktivt i et demokratisk samfund, ‘som eleverne skal kunne agere i som medborgere’ (Undervisningsministeriet, 2016). Et overordnet fokus for reformen fra 2016, effektueret i 2017, var, at fagligheden – de brede faglige kompetencer – skulle styrkes. Blandt andet gennem et fokus på de fire kompetencer, som denne bog handler om, men også gennem et styrket fokus på demokrati og medborgerskab. Både dette fokus på demokrati og medborgerskab samt på de fire nye kompetencer spreder sig over og ind i alle fagene, hvorfor de relateres til det, man kalder almendidaktikken. I dette kapitel gennemgår vi derfor synergien mellem fagdidaktik og almendidaktik for at vise, at de har brug for hinanden (også diskuteret i Krogh, Qvortrup & Christensen, 2016). Dernæst beskriver vi, hvorfor almendidaktikken er vigtig, når vi f.eks. taler om demokratisk medborgerskab. I dansk sammenhæng er almendidaktikken nemlig hægtet op på en forståelse af skolens grundlæggende dannelsesmæssige opgave