Formålet med artiklen er at give indsigt i, hvordan gymnasielærere forstår karrierelæring som et nyt begreb i den lov, der rammesætter undervisningen i gymnasiet, samt hvordan deres forståelse relaterer sig til et ønske om opretholdelse af en meningsfuld praksis. Artiklens empiri baserer sig på et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor gymnasielærere støttet ved metoden forskningscirkler, arbejder med at forstå begrebet karrierelæring og udvikle deres undervisningspraksis i forlængelse heraf. Det teoretiske fundament bygger på Reinhart Kosellecks begrebshistorie, hvorigennem det bliver muligt at analysere og diskutere, hvordan begrebet karrierelæring tilskrives mening, samt hvordan erfaringer med og forventninger til de politiske og sociale strukturer er med til at forandre og udvikle begrebet. Med analysen identificeres fem meningskategorier der diskuteres med særligt fokus på kompleksiteten i begrebsliggørelsen og udmøntning i praksis.