Afhandlingen analyserer anvendelsen af grafregneren i gymnasiets matematikundervisning, efter at den ved en bekendtgørelsesændring i 1997 blev indført som et obligatorisk værktøj til den afsluttende skriftlige eksamen på både A- og B-niveau i det almene gymnasium og på Hf. I afhandlingen fokuseres på og arbejdes med lærernes holdninger til og erfaringer med dette teknologiske værktøjs anvendelighed. Grafregneren ses i afhandlingen på linje med andre hjælpemidler som et redskab til at fremme elevernes matematiklæring, ikke som et mål i sig selv, og analysen i afhandlingen er både teoretisk og empirisk. Observeret læreradfærd sammenholdes med teorier om læreradfærd og om adfærd i relation til indførelse af ny teknologi.