Da almuens børn kom i skole i begyndelsen af 1800-tallet, skulle de lære at læse, skrive og regne, så de kunne gengive en kendt tekst eller tabel. I løbet af anden halvdel af forrige århundrede skiftede kravene til eleverne: de skulle nu også kunne skrive nye tekster, og de skulle kunne sammenligne og forholde sig til flere forskellige tekster og genstande. I dag gælder disse krav stadig, men samtidig lægger skolen mere vægt på, at eleverne skal kunne overføre deres kundskaber til andre områder – man taler om kompetencer - og de skal også selv kunne anvende andre udtryksformer end objekter og trykte tekster – fx IKT. Det dygtige almuebarn ville i dag blive anset for at være funktionel analfabet (Resnick & Resnick 1977).