I forrige nummer af MONA (2007(2)) gør Jens Dolin (JD) i artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen – intentioner og resultater” status over naturfagenes og især fysiks nye identitet under den nye gymnasieordning. Vi deler JD’s vurdering af reformen som ikke blot et modefænomen, men også en nødvendig tilpasning (selvom det jo som RUC’ere falder os lidt for brystet at JD daterer indførelsen af projektarbejde og tværfaglighed i uddannelsessystemet til begyndelsen af 1980’erne, altså 10 år efter indførelsen af det på RUC). Vi kan også følge mange af JD’s overvejelser over didaktiske udfordringer i reformens kølvand. Derimod finder vi JD’s tilsyneladende traditionelt instrumentalistiske opfattelse af sammenhængen mellem matematik og fysik i fysikundervisningen overfladisk og bekymrende. Og det er emnet for kommentaren. Jens Dolins oprindelige artikel kan læses her.