Der er mærkbar interesse for de etnografiske metoder. I forlængelse heraf diskuteres det klassiske feltarbejde for sine særlige styrker, ikke mindst i studier af pædagogisk praksis og læreprocesser. Men selv om klassisk feltarbejde fortsat er et metodologisk godt svar skal det både nytænkes og reformuleres. Den senmoderne skolevirkelighed og uddannelsessystemets nye størrelsesordener gør begge dele påkrævet. I artiklen udfoldes problemstillingerne i lyset af tidligere og aktuelle forskningsprojekter. Den pædagogiske feltforskning, fremlagt i Borgnakke 1996, danner baggrund for at reformulere spørgsmålet om forskning i skole- og pædagogikudvikling og nye læringsstrategier. I forlængelse heraf diskuteres afslutningsvist det intensive feltarbejde i relation til EU-projektet CLASP – Creative Learning in a Student Perspective.