For de unge træder dilemmaet mellem at ville satse på sin egen personlige udvikling og at ville satse på de fælles opgaver mere og mere frem. Vi står midt i en samfundsudvikling, hvor det enkelte individ skal formes, træde i relief og være noget særligt. Samtidig har de unge en fælles kulturel og samfundsmæssig arv, som de skal tage vare på og forvalte til gavn for dem selv og for de kommende generationer. Hvordan forholder de unge sig til dette dilemma? Til belysning af dette spørgsmål vil jeg inddrage nogle af resultaterne fra en surveyundersøgelse blandt den halvdel af en ungdomgeneration, som vælger at tage en studieforberedende ungdomsuddannelse. Der deltog i alt 3380 elever fra udvalgte afgangsklasser i undersøgelsen. Resultaterne blev publiceret i bogen Unge mellem egne mål og fællesskab (Zeuner, 2000). Som udgangspunkt for denne artikel vil jeg se på, hvorledes en af de klassiske sociologer, nemlig Émile Durkheim, ser på spørgsmålet om individets udvikling over for fællesskabets udvikling.