Denne artikel nærmer sig så at sige gymnasiereformen ‘fra oven’ – det er styringsvinklen, der er artiklens emne, og styringens relation til den demokratiske praksis. Reformens design ses i en bredere politisk kontekst med forskydninger i forståelsen af velfærdsstat og demokrati, og det diskuteres, hvorvidt reformdesignet faktisk kan siges at understøtte demokratiet, sådan som man med den udvidede formulering politisk har ønsket. Analysegenstanden er primært tekster i og om reformen af en vis formel status og politisk autoritet. Det er uddannelsesbekendtgørelserne for de fire gymnasiale uddannelser, lovforslagene med bemærkning og Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, som gik forud for reformen, og det er et udvalg af undersøgelser og rapporter, der lægger op til reformen. Artiklen består af tre hovedafsnit: En analyse af reformdesignet, en analyse af demokratiopfattelser samt en diskussion af forholdet mellem reformdesignet og rummet for demokratisk praksis i undervisningen.