Formålet med artiklen er at undersøge den digitale elevpraksis på gymnasiet fra elevernes perspektiv: Hvordan anvender elever digitale teknologier i deres skolearbejde, og hvad er deres opfattelse af teknologierne? Artiklen præsenterer en empirisk undersøgelse med interviews af 37 elever, observationer i 14 klasser og 100 gymnasieelevers levede erfaringsbeskrivelser, hvor eleverne har beskrevet situationer, hvor de har lært noget, fundet ud af noget eller er blevet klogere gennem brugen af digitale teknologier i forbindelse med skolearbejde. Undersøgelsen viser, at eleverne ofte anvender teknologier ud fra, hvad en elev betegner som et “digitalt instinkt”. Eleverne udviser primært en høj grad af handlingsduelighed, og erfaringsbeskrivelserne giver mange eksempler på, at eleverne anvender digitale teknologier som en kognitiv partner til at løse opgaver, de ikke havde løst uden teknologi. Eleverne udviser en adfærd af “long-time practitioners”, der er udtryk for, at de har oparbejdet solide erfaringer med brug af digitale teknologier. Samtidig viser undersøgelsen, at der er en grænse for instinktets rækkevidde. Artiklen konkluderer i en diskussion af, hvordan man med afsæt i det digitale instinkt kan styrke elevers digitale kompetencer ved at arbejde hen imod en mere reflekteret og bevidst digital elevpraksis med øget fokus på procesbevidsthed og arbejdsmetoder.