Emnet for afhandlingen er portfolioens funktion, som den beskrives i den pædagogiske teori. Her tillægges portfolioen store forventninger. På den ene side beskrives den som havende særlige potentialer. Disse knytter sig ifølge afhandlingens kondensering til muligheden for at understøtte læring og undervisning og til muligheden for at gennemføre evaluering i et uddannelsessystem, hvor der er et tiltagende fokus på den individuelle elevs læring og på processer. På den anden side giver den pædagogiske teori opmærksomhed til noget Mere. Dette er beskrevet som et særligt ’educational community’, en ’common ground’, et særligt fortolknings- og vurderingsfællesskab eller en særlig ’culture of evidence’, som har stor indflydelse på, hvordan portfolioens potentialer vil og kan realiseres. Det ser ud til, at vi har at gøre med nye rammer for undervisningen. Afhandlingen retter sin opmærksomhed mod dette Mere eller mod portfolioens forandringsperspektiv, som det benævnes. Hvordan kan det forstås? Hvordan stiller dette særlige Mere mulighedsbetingelser for undervisningskommunikationen? Hvordan indrammes undervisningskommunikationen, og hvordan er den mulig, når der sættes fokus på de ideer, som synes centrale i forhold til portfolioens funktion?